fbpx

Klampenborg, torsdag: Produce Stakes og Fabellaløb

Første løb på Klampenborg går allerede kl. 17.15 torsdag eftermiddag, og banen byder på et fint program med de 2-åriges storløb Produce Stakes og de 3-årige hoppers Oaks Trial, Fabellaløb.


Alli Cat bliver årets første 2-årsvinder på Klampenborg med sejr foran Bitcoin og Prince Charming. Foto: Burt Seeger.
Alli Cat vandt årets første 2-årsløb på Klampenborg. Foto: Burt Seeger.

Produce Stakes over 1300 meter med 200.000 kroner i samlet præmiesum har samlet 10 deltagere. Opgøret er forbeholdt danskopdrættede heste ud af hopper, der blev bedækket på dansk grund i 2015.

Der er tre tidligere vindere til start i form af Marc Stotts duo Aperola/Jacob Johansen og Stratego/Carlos Lopez, samt Kaj Sørensens Alli Cat/Martin Rodriguez.

Interessant nok sidder Stotts førstejockey Oliver Wilson hverken op på Aperola eller Stratego, men derimod på Good Look, der i sin debut hjemme i Aarhus sluttede en halv længde bag staldveninden Stratego.

Bettina Andersen kommer med My Shy Girl/Rafael De Oliveira, som i Derbydagens Goffs Futurity Stakes sluttede tredje bag de to breeze up-importer Sir Churchill og Red Cactus.

Bent Olsen kommer med Primacor/Elione Chaves og debuterende Silverstone/Marcos Robaldo, Ian Archer sadler The Winther Storm/Per-Anders Gråberg, Søren Jensen starter Nokengang/Nicolaj Stott og fra Jägersro kommer Andy Kidney med Dancing On My Own/Manuel Martinez.

Produce Stakes rides som torsdagens andet løb og som anden afdeling af V4-spillet.


Red Beauty aflægger sin maidentitel under Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.
Red Beauty – favorit i Fabellaløb?. Foto: Burt Seeger.

Igen i 2018 er hoppernes generalprøve til Dansk Oaks, det 2200 meter lange Fabellaløb, repræsenteret af et lille felt.

I år er det på fem deltagere – Marc Stott gæster fra Aarhus med Broadway og Mariyna, mens Klampenborg-holdet består af Søren Jensens Isetan, Bettina Andersens Red Beauty og Tine Hansens Cornelia.

Løbsdagen byder bl.a. også på Franz Nutz Memorial og et maidenløb over 1400 meter for yngste årgang. I

sidstnævnte giver Bent Olsen en højinteressant debut til Zoffany-datteren Xanthippe, som er halvsøster til skandinaviske topnavne som Bank Of Burden, Duke Of Burden og Rock Of Ridd.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top