fbpx

Klampenborg: Årets første startliste er klar

På lørdag rides der atter løb på Skandinaviens bedste adresse. Klampenborg byder på en sæsonpremiere med otte løb og gennemsnitligt mere end 10 heste til start per opgør.


Klampenborgs nye græstæppe på bagsiden skal i brug for første gang på lørdag. Foto: GalopSport.
Klampenborgs nye græstæppe på bagsiden skal i brug for første gang på lørdag. Foto: GalopSport.

Der lægges ud med Klampenborg Galopbanes Åbningsløb over 1800 meter hvor Bent Olsens duo Jubilance og Alberone møder Flemming Velins Coat Of Arms og Omar Bradley, Jan Olsens Lotus Cafe, Ellinor Rasmussons Rocky, Ian Archers Doctor Knox og Lennart J:r Reuterskiölds Stormy Ocean.

Premieredagen byder på tre opgør for den klassiske årgang. To velbesatte maidenløb over 1600 meter og et vinderløb over 1400 meter.

2-årige Nipozzano (War Command) ejes også af Migadan A/S. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Nipozzano skal udfordre Christmas. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Sidstnævnte giver skandinavisk debut til Flemming Velins nyimporterede Galileo-søn Christmas, som i fjor vandt Caravaggio Stakes (L) i Irland og bl.a. var anden i Irish Futurity Stakes (Gr.2) og tredje i Goffs Vincent O’Brien National Stakes (Gr.1).

Christmas rides af Rafael de Oliveira, der sammen med Marcos Robaldo udgør Flemming Velins nye jockeyteam.

Christmas, der indleder året med et handicap på 94, møder Marc Stotts Nipozzano, Søren Jensens Lads Order, Bettina Andersens My Shy Girl og Fortune Star, samt Bent Olsens Miss Spectre og Prince Charming.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top