fbpx

Kjems Racing og Light Valley Stud: Hingstføl ud af Oaks-vinderen Summertime

Binary File-datteren Summertime, der i 2012 vandt Svenskt Oaks og var slået med det mindst mulige i Dansk Derby af staldkammeraten Darcy, nedkom torsdag formiddag med et hingstføl efter Wilshire Boulevard (Holy Roman Emperor).


Summertime ved sejren i Svenskt Oaks 2012 på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Summertime ved sejren i Svenskt Oaks 2012 på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Summertime, der nu ejes af Kjems Racing og Light Valley Stud, var igennem hele løbskarrieren fra 2- til 4-årssæsonen i træning hos Francisco Castro på Jägersro, og foruden meritterne i Svenskt Oaks og Dansk Derby sluttede hun bl.a. anden i Skandinavisk Grand Prix, samt tredje i både Dansk Oaks, Dansk Breeders’ Cup og Jockeyklubbens Avelslöpning.

Billions/Josephine Ingvarsson vinder foran White Spot og Sand Shark. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Billions vinder foran White Spot og Sand Shark. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hendes første og hidtil eneste startende afkom, 3-årige Billions (Eishin Dunkirk), afsluttede sin 2-årssæson i fjor med at vinde 1600 meter for træner Hans Adielsson, og for et år siden folede Summertime en hingst efter Juniper Tree.

Summertime (Binary File) med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard hos Kjems Racing i Nordsjælland.
Summertime (Binary File) med sit hingstføl efter Wilshire Boulevard hos Kjems Racing i Nordsjælland.

Årets hingstføl kom ligeledes til verden hos Ida og Hjalte Kjems i Nordsjælland og er endnu et afkom efter Wilshire Boulevard, der udover at være trekvartbror i blod til Gruppe-1-vinderen Zoffany (Dansili), havde sine egne gode løbsmeritter for Aidan O’Brien og Coolmore-teamet, blandt andet med en sejr i Gruppe-3-opgøret Anglesey Stakes på The Curragh, samt en andenplads i Gimcrack Stakes (Gr.2) i York og fjerdeplads i Grand Criterium (Gr.1) på Longchamp.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top