fbpx

Kis bliver favorit i Stutteri Hjortebo Produce Stakes

På lørdag er det “dagen før dagen” på Klampenborg, som er vært for syv løb. Hovedbegivenheden er Stutteri Hjortebo Produce Stakes for den yngste årgang, og favoritten er netop et Hjortebo-opdræt. Bent Olsen-trænede Kis imponerede stort i sin debut den 1. juli, hvor hun vandt med tre længder før Call Me Al og Miss Jandova.


Kis og Martin Rodriguez vinder 2-års Maidenserien med tre længders afstand til Call Me Al og yderligere tre længder til Miss Jandova. Foto: Burt Seeger.

Alle tre er med igen på lørdag, og det samme er Napoleon (Al Shemali), som sluttede femte i det pågældende maidenløb.

De øvrige seks deltagere er alle debutanter og naturligvis svære at vurdere, men for at slå Kis (Moohaajim) skal de levere noget særligt.

Løbsdagen byder på endnu et 2-årsløb over 1200 meter, og så er det 1800 meter lange Last Call 3-årsløb som navnet antyder den reelt sidste chance for potentielle Derbykandidater til at forbedre deres handicap.

I Benny Jensen Memorial over 1400 meter kæmper seks deltagere om sejren, og det bliver med Lennart Jarvéns 12-årige Fiftyshadesfreed (Verglas) med topvægt.


Se startlisten til lørdagen i Klampenborg herunder:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top