fbpx

Killiney og Whisperingline vandt i Aalborg

Aalborg Væddeløbsbane red mandag aften årets to første galopløb, og det blev lokale sejre til henholdsvis John Nielsen og Lone Bager.


Dagens første opgør blev vundet af veltrukne Killiney – en datterdatter af fantastiske Kill The Crab – som efter en placering midt i feltet undervejs let kunne skyde frem i opløbet under Fredrick Salvador og vinde let med 3½ længde før Mexican Outback/Danny Patil og Mollie Jo/Nanna Emilie Hansen. Førstepræmien var 11.000 kroner til Anne Marie og John Nielsen i opgøret, der pudsigt nok var opkaldt efter vinderen selv.

Havde Fredrick Salvador valgt samme taktik i aftenens andet galopløb, havde han højst sandsynligt hjemtaget en double til John Nielsen i ejer/trænerens eget fødselsdagsløb. Men Salvador valgte sammen med Danny Patil at lægge en overdrevet pace på opgøret fra start, og de to ryttere var på bagsiden adskillige længder foran det øvrige felt.

Rundt opløbssvinget kunne den tidligere danske Derbyvinder, Inchiline, ikke mere under Danny Patil, men Salvadors Watch Chain fortsatte ufortrødent til kort før mål, hvor Anders Bager efter et veldisponeret ridt på Lone Bagers Whisperingline ganske sikkert kunne flyve forbi til en halv længdes sejr. Førstepræmien i dette opgør var 16.000 kroner.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top