Lars Kelp sadlede onsdag eftermiddag sin første vinder ovenpå sit comeback som professionel træner på Bro Park.
![Hillary/Jan-Erik Neuroth vinder foran Zender/Elione Chaves. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/07/Hillary-9610-XL.jpg)
Den 2-årige debutant Hillary fangede i sidste galopspring længe førende Zender og tjente 84.000 kroner inklusiv svensk ejerbonus.
“Hun er en stor, langtgalopperende hoppe, som for alvor kommer til sin ret over 1600 meter i år og 2400 meter til næste år – og på græs”, sagde Kelp efter sejren, der blev sikret kort før mål efter et som sædvanligt veldisponeret ridt af Jan-Erik Neuroth.
![Hillary/Jan-Erik Neuroth. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/07/Hillary-9625-XL.jpg)
Lars Kelp er selv både medejer og medopdrætter af Helsinki-datteren Hillary, der er ud af Bin Ajwaad-hoppen Dianella og halvsøster til bl.a. Derby- og St. Leger-2’eren Diamool.
Dianella er selv en halvsøster til Gruppe-3-vinderen Dalicia, som er mor til Kentucky Derby- og Dubai World Cup-vinderen Animal Kingdom.
![Hillary i vindercirklen med træner Lars Kelp til højre. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2016/07/Hillary-1694-XL.jpg)