fbpx

Karlsen: “Hellere reducerede indskud i Provinsen”

Dansk Galops nye satsning er en sejr for Klampenborg og et stort tilbageskridt for provins-galoppen, som nu får endnu sværere ved, at præsentere gode 2-årsløb, mener Aalborg-træner Keld Chr. Karlsen. 


”Det er ikke så mange år siden, at Fyn måtte opgive at afholde Produce Stakes. Jeg har svært ved at tro, at 2-årsløbene i provinsen fremover får nogen større bevågenhed fra Klampenborg-trænerne. Mange af deres 2-årige har jo også opgaver i Sverige”, konstaterer han.

Provins-galoppens første større løbsdag i år er i Aarhus i næste uge. Den foreløbige startliste viser 6-9-4-7-7 heste. Et enkelt løb er droppet og nu forsøger man med et nyt.

”Indskuddene i Aarhus er skruet helt i vejret. Jeg havde gerne set, at Dansk Galop havde brugt nogle midler, således at indskuddene kunne reduceres og felterne blev større. Det ville have gjort vores løb mere spillevenlige”.

”Der er kun fire heste starterklæret til forprøven til Jyllandsløbet. Det siger vel alt”, afslutter Keld Chr. Karlsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top