fbpx

Junior-double i Svenskt Oaks: American Zodiac foran Déjà Vu

Lennart J:r Reuterskiöld sadlede søndag de to første heste gennem mål i millionopgøret Svenskt Oaks på Jägersro. Hér vandt Juniper Tree-datteren American Zodiac foran Hurricane Reds Déjà Vu, og det betød samtidig dobbelt klassisk succes denne weekend for Carlos Lopez.



Ind på opløbsstrækningen var der stadigvæk flere navne om budet. Indvendigt kæmpede Déjá Vu forbilledligt efter ellers at have set slået ud midt i opløbssvinget.

Midt i banen havde American Zodiac overtaget føringen, men udvendigt lurede faren fra både Wido Neuroths Thunder Sea (Night Of Thunder) og Jessica Longs Xotica (Helmet).

Det sidste stykke vej op mod målstregen drejede det sig dog udelukkende om Lennart J:r Reuterskiölds to deltagere, og hér trak American Zodiac det længste strå med kort hoved.

American Zodiac besejrer Déjà Vu i Svenskt Oaks. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Førstepræmien i Svenskt Oaks var 581.000 svenske kronor værd – plus yderligere 50.000 i ejerbonus – for ejer Tord Olsson, hvis to eneste heste American Zodiac og Canadian Kylie (Hallucinate) har indløbet mere end 1,8 millioner svenske kronor tilsammen i 2023 alene.

American Zodiac besejrer Déjà Vu i Svenskt Oaks. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

American Zodiac formåede også at blive millionøse i svenske kronor med Oaks-triumfen i bagagen, og det var også til stor glæde for opdrætterparret Jacqueline og Lennart Henriksson.

Ligeledes på York Stutteri kunne familien Elsass juble over, at de to første heste gennem mål i Svenskt Oaks var efter hingste opstaldet på stutteriet: Juniper Tree og Hurricane Red.

Carlos Lopez på ryggen af Juniper Tree-datteren American Zodiac. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Carlos Lopez fik sat punktum på endnu en stor weekend, der lørdag bød på to storløbssejre på Klampenborg – i Goffs Futurity Stakes med Lord Mountbatten og i The Macallan Dansk Derby med Slava Ukraini – og søndag to nye storløbstriumfer med American Zodiac i Svenskt Oaks og med Miss Wintown (Mo Town) i Altamiralöpning.

Lennart J:r Reuterskiöld tog også en sejr mere på Jägersro med Philosophic (Shalaa), der vandt 3-årshandicap i hænderne på Elione Chaves.

Tord Olsson, Lennart J:r Reuterskiöld og opdrætterparret Jacqueline og Lennart Henriksson med Oaks-vinderen American Zodiac. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top