fbpx

Jumeirah kronede flot dansk søndag i Göteborg

Efter 5-årige Jumeirahs storartede præstation som fjerde i sidste lørdags Oslo Cup (Gr.3) på Øvrevoll, burde det ikke have været den store overraskelse, at Black Sam Bellamy-sønnen ville gå endnu et topløb søndag eftermiddag i Göteborg. Alligevel var oddset 146:10, da Anders Bager red ham først over stregen i Fred Armstrong Cup over 2400 meter.


Det holdt dog hårdt for Lone Bagers langt galopperende vallak, som med mindst mulige afstand kunne afvise både Painters Easel/Martin Rodriguez og East Meets West/Jacob Johansen til de næste pladser, men i Anders Bagers kyndige hænder var Jumeirah først på stregen og kunne dermed sætte førstepræmiens 90.000 kroner ind på bankbogen.


Double til Ann-Charlotte Nielsen

Århus-træner Ann-Charlotte Nielsen har for alvor ramt topformen med staldens heste. Forrige lørdag vandt hun begge galopløb hjemme på Jydsk Væddeløbsbane med Cha Cha Award og Show Of Faith, i går tog hun endnu en sejr med sidstnævnte, og søndag blev det til en double i Göteborg med henholdsvis Pineau og Ali Hope. Træneren var selv i sadlen på Ali Hope, mens Cathrine Weilby endelig fik sin forløsende første sejr efter sit comeback i sadlen.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top