fbpx

J:r stod bag debutant-double

Jägersros championtræner Lennart J:r Reuterskiöld markerede sig stærkt ved lørdagens meeting gennem to dagssejre. I dagens maidenløb for yngste årgang sadlede han tilmed en double.


2-årige Serenity Bloom debuterer med sejr foran staldkammeraten Mountain. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hér vandt Wiveka Jardby og Bosse Anderssons debuterende hoppe Serenity Bloom (Reliable Man) med en sikker halv længdes afstand til sin ligeledes debuterende staldkammerat Mountain (Eishin Dunkirk), hvorefter der blev et par længders afstand til Jessica Longs I Rely (Reliable Man).

Siden fulgte Bodil Hallencreutz-duoen Maid (Appel Au Maitre) og Loving Jazz (Red Jazz).

Serenity Bloom fik inklusiv svenskbonus 70.000 svenske kronor for sejren og skrev sig ind i bøgerne som endnu en strålende vinder fra én af den svenske stambogs bedste moderlinjer.

Lennart J:r Reuterskiöld med ejerparret Wiveka Jardby og Bosse Andersson omkring vindende Serenity Bloom og Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Hoppen, der er opdrættet af Eva Sjunnessons Horse Nature Sweden KB, er tredje afkom ud af Tertullian-datteren Senorita Bloom, der igen er ud af den svenske Kriteriumsvinder Yankee Bloom (El Gran Senor) og dermed helsøster til den Listed-vindende sprinter Tertio Bloom og Horatio Bloom, samt halvsøster til bl.a. Milibloom (Miesque’s Son) og Yaliho Bloom (Diaghlyphard).

Milibloom er siden blevet mor til Derby-, St. Leger- og Scandinavian Open (Gr.3)-vinderen Master Bloom (Pastorius), mens Yaliho Bloom er mor til årets danske Breeders’ Cup-vinder Reliable Carlras (Reliable Man).

Lennart J:r Reuterskiöld og Maikel Narvaez havde tidligere på dagen fejret endnu en sejr sammen med 4-årige Arctic Waltz.



SERENITY BLOOM (SWE)
Skimmel hoppe 2017
v. Reliable Man (Dalakhani)
1. mor Senorita Bloom (Tertullian)
2. mor Yankee Bloom (El Gran Senor)
3. mor Filibloom (Relko)
Søskende: Quicksteps Bloom (75), Sibling Bloom (66)
1. sejr på Jägersro i 1. forsøg.
1. karrieresejr i 1. start.
70.000 SEK.
Ejer: Wiveka Jardby & Bosse Andersson.
Træner: Lennart J:r Reuterskiöld.
Opdrætter: Horse Nature Sweden KB.
Købt for 250.000 SEK på SÅEFs Åringsauktion, 2018.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top