fbpx

Joker Face fik ram på Two Eyed Jack og Amon Ra

Hans Adielssons 2-årige Joker Face tog sin tredje sejr på stribe og tilføjede karrierens første nederlag til både Two Eyed Jack og Amon Ra, da han torsdag aften var først over stregen på Jägersro.


Joker Face/Carlos Lopez holder Two Eyed Jack/Jacob Johansen bag sig i opløbsstriden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Joker Face/Carlos Lopez holder Two Eyed Jack/Jacob Johansen bag sig i opløbsstriden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Joker Face overtog ind på opløbsstrækningen føringen fra Amon Ra, og siden forsvarede han sig forbilledligt over for den udvendigt angribende Two Eyed Jack, som kom tæt på til slut.

Netop Joker Face og Two Eyed Jack mødes igen i Svenskt Kriterium i november – denne gang fra lige vægt, men også over 130 meter længere, og de to repræsentanter for førsteårgangshingstene Hallucinate og Juniper Tree vil utvivlsomt være blandt de varmeste favoritter til Kriteriumssejren.

Joker Face og Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Joker Face og Carlos Lopez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Irskopdrættede Amon Ra går derimod til Skånelandlöpning, og selv om han ikke formåede at tage sin fjerde sejr på stribe, faldt han med ære i opgøret, hvor han ligesom Joker Face også gav to kilo til Two Eyed Jack.


Reprise: 2-årslöpning

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top