fbpx

John Nielsen må slette skadet hest på Øvrevoll

Den formstærke Aalborg-træner John Nielsen har halveret sit starthold til Øvrevoll torsdag aften. 


John Nielsen - championtræner i Aalborg.
John Nielsen.

Elizabeth Flynn bliver hjemme i det nordjyske, når hestens træner sætter sig bag rattet sent i aften med kurs mod Norges hovedstad.

”Hun har fået en grim skade”, fortæller trænerfruen Hanne Nielsen.

“Hun startede i Aarhus på en for hende upassende bane, men der var ikke noget at se efter løbet, så vi startanmeldte til Norge. Vi opdagede så skaden forleden, og det ser ikke godt ud. Vi håber ikke karrieren er forbi”.

John Nielsen og hans hustru har kun nu et enkelt skud i bøssen på Øvrevoll.

”The Other Lady (7. løb – nr. 8) vandt sidst i Norge, men var ikke først i mål og fik sejren efter voldgift. I morgen løbes der på græs i forhold til sand sidste gang. Vi tror på en placering imellem de tre første”, kommenterer Hanne Nielsen.

Hendes gemal er i gang med sin sæson nummer 55, og John Nielsen kommer til Norge struttende af selvtillid efter jubelforestillingen på hjemmebanen i lørdags med tre sejre i tre løb.

”Ja, og så vandt han også både indledende heat og finalen i et showløb, så det var en dejlig lørdag”, siger Hanne Nielsen.

John Nielsen har hidtil i år vundet otte løb i 23 starter – eller sejr i mere end hvert tredje løb.


Program: Øvrevoll, torsdag 30. juni kl. 18.00.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top