fbpx

Johansson rider ikke mere i år

“For fysisk at være i stand til at blive 100% klar til næste sæson, er jeg blevet rekommenderet ikke at ride hverken løb eller i træning mere i år”, fortæller Fredrik Johansson onsdag aften til galopsport.dk.


Den svenske stjernejockey er dermed ikke kun ude i de fem til seks uger, han i første omgang havde bebudet, og med udsigten til først at være i sadlen igen til næste forår, bliver der altså tale om op imod et halvt års pause.

Fredrik Johansson har igennem de senere år været ramt af skader med jævne mellemrum, men hanhar til gengæld formået gang på gang at rejse sig og inden længe være tilbage i på førstepladsen i storløb både i Skandinavien og Tyskland.

Svenskeren havde således i fjor blot været tilbage på hesteryg i få dage ovenpå en omfattende skulderskade, inden han red Without Fear først over stregen i Svenskt Derby (L), og to uger siden fulgte han op med at vinde Norsk Derby (L) med samme hest.

I 2012 har Johanssons største triumfer været vundet på ryggen af arbejdsgiver Wido Neuroths heste – heriblandt både Voterlöpning og Svenskt Derby (L) med Bomar, samt Stockholms Stora Pris (Gr.3) og Walter Nilsens Minneløp (Gr.3) med Sir Lando.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top