fbpx

Jockey har købt Legial

Som oplyst i går har Aalborg-træner Keld Chr. Karlsen handlet trekløveret East Meets West, Hongkong Empress og Legial hos landchampion Bent Olsen. Det er dog kun de to for egen regning.


Legial er nemlig købt til Nordjylland på vegne af staldens førstejockey, Emilia Hvitved Pedersen, som i et stykke tid har været på udkig efter en hest til sig selv. ”Vort samarbejde fungerer upåklageligt”, siger Keld Chr. Karlsen.

Tidligere på måneden vandt Emilia Hvitved Pedersen det godt betalte Marselisborg Handicap med Keld Chr. Karlsens Redford. Redford, der er opdrættet af Dansk Galops direktør Peter Knudsen, lagde 30.800 kroner oven i sin præmiesum som følge af triumfen.

Bent Olsen mangler nu kun at sælge en enkelt hest ud, inden det såkaldte generationsskifte er på plads i landets førende træningsstald.

”Anassa skal også sælges, og det sker sandsynligvis efter starten i Klampenborg på lørdag”, fortæller Bent Olsen om den nylige vinder af de 3-årige hoppers Pompøs Cup.

Anassa kan blive kvartmillionær på lørdag.

Hun galoperer til start med præmiesummen 237.877 kroner og med et handicap på 72.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top