fbpx

“Jeg tror på ny sejr på onsdag”

Jägersro-træner Bodil Hallencreutz har kun en enkelt hest til start ved hjemmebanens lunchgalop på onsdag, men hun spår, at 2-årige Jazz Explosion fortsætter som ubesejret.


Jazz Explosion aflægger maidentitlen i første forsøg under Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Jazz Explosion aflægger maidentitlen i første forsøg under Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Han vandt med kræfter sparret i debuten, og er endnu bedre nu. Alle løb skal jo rides først, men det her handler om en hest, som jeg tror på i større sammenhænge”, oplyser Bodil Hallencreutz, som selv handlede Red Jazz-sønnen på Goffs UK Breeze Up Sale tilbage i april.

”Han gik tilbage i ringen, og jeg var faktisk på vej hjem, men nåede netop lige at klare handlen. Det blev vældig stresset”, siger træneren, som var tæt på at misse sit fly på grund af forhandlingerne.

“Jazz Explosion var ret lille på auktionsdagen, jeg tror det var derfor interessen ikke fandtes i ringen”. Den brune hingst er opdelt i fire anparter og blev købt for 7,000 pund, hvilket var 1000 pund mindre end han gik tilbage for i første omgang.

”Jazz Explosion bruger onsdagens løb som en optakt til Svealandlöpning på Stockholm Cup-dagen, men han er ikke den eneste 2-årige i hest i stalden, som jeg sigter højt med i fremtiden”, fortsætter Bodil.

Jazz Explosion med træner Bodil Hallencreutz ved siden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Jazz Explosion med træner Bodil Hallencreutz ved siden. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Jeg har også en dejlig danskfødt 2-årig med navnet Jennifer Tree. Hende købte jeg på den danske auktion i fjor, og hun er meget større end sin staldkammerat, selvom Jazz Explosion er vokset en del siden vi fik ham hjem til Sverige”.

”Jennifer Tree skal i prøveløb her på Jägerdro den 27. september. Jeg må rose dansk galopsport for en virkelig god avlshingst i Juniper Tree, og jeg kommer naturligvis til auktionen på York Stutteri på fredag”.

Jennifer Tree kostede blot 15.000 kroner på auktionen og er andet afkom ud af Caradak-datteren Kiaside, der selv er søster til Bounce – moderen til bl.a. Hurricane Red og Icecapada.

Bodil Hallencreutz ser ud til at få flot revanche for en sæson i fjor under middel. Efter flere år i træk med præmier for et godt stykke over millionen, dykkede 2017 for hendes vedkommende til 629.036 kronor, men de cifre er allerede slået i år inden løbene på onsdag.

”Jeg håber også, at kunne vende tilbage til over millionen – der findes fortsat mange årgangsløb i sæsonen, og det er dér de store præmier findes”, sammenfatter hun.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top