fbpx

Forventer syvende Jyllandsløbstriumf

Championtræner Bent Olsen har vundet stort set ethvert løb af betydning på de danske galopbaner. 


Bent Olsen. Foto: Ole Hindby.

Bent Olsen. Foto: Ole Hindby.


Lørdag er landets førende galoptræner repræsenteret på Jyllandsløbsdagen, og han forventer sejr i hovedløbet, hvor han sadler tre af de otte deltagere.

Skulle det lykkes Olsen at vinde Jyllandsløbet på lørdag, vil det være hans syvende triumf siden han vandt opgøret første gang med Almansour i 1993.

Vinder han med Cabanac vil Lone Kaj-Nielsen tage sin fjerde triumf og emulere Stutteriet Trondhjem og Stald Ds rekord, mens det vil ligeledes vil være Jacob Johansens fjerde sejr. Indløs din tilmeldingsbonus til Unibet.


Om samtlige staldens chancer på Jyllandsløbsdagen siger Bent Olsen til GalopSport:

Petit Prix

”Doc Martin har skuffende ikke vundet løb endnu. Han har været tæt på ved nogle lejligheder, men maidensejren burde have indfundet sig for længst. Han viste intet i Aarhus første gang på banen, men underlaget var blødt den dag og det er ikke noget for ham. Selskabet på lørdag skræmmer mig ikke, og jeg tror han er med helt fremme”


Jyllandsløbs Consolation

”Tears For Two har ikke levet op til det han ellers viser i træning. Han starter for blot tredje gang i karrieren og jeg ved, at hesten er til mere end resultaterne. Outsider”.


Jydsk Champion Stakes

”Lord Of Dublin var svag i sæsondebuten i Norge. Det kom helt bag på mig efter træningen op til løbet. Han har været i Aarhus to gange tidligere med sejr og femteplads i Jyllandsløbet sidste år. Normalt set er han med helt fremme”.


Miss Phone Girl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Miss Phone Girl. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Jydsk Champion Sprint

”Miss Phone Girl er gået en klasse ned i forhold til den modstand hun har mødt tidligere i år. Det er første start for hende i Aarhus, men det spiller ingen rolle. Hun går på alle underlag og er en topchance”.


Cabanac/Marcos Robaldo vinder Basnæsløb foran Frøken Smilla og Fighter Carlras. Foto: Burt Seeger.
Cabanac/Marcos Robaldo vinder Basnæsløb foran Frøken Smilla og Fighter Carlras. Foto: Burt Seeger.

Jyllandsløbet

”Cabanac leverede et topløb sidst i Norsk 2000 Guineas, kun halvanden længde bagved vinderen. Det hidtil bedste 2000 Guineas i min tid som træner. Han er blandt de bedste 3-årige i Skandinavien. Har været i Aarhus en gang førhen, i 2-årsdebuten, hvor han ikke var på toppen formmæssigt. Jeg tror han vinder”.

”Frøken Smilla sæsondebuterede i Aarhus i sidste måned. Hun gik med blinkers i løbet, men det fungerede ikke, som vi havde troet og håbet. Nu rides hun uden blinkers. Vi er tilfredse med en præmie”.

“Hongkong Paradigm har ikke budt sig til i år. Vi håber baneskiftet kan få hende op i omdrejninger. Hun var i årgangstoppen sidste år og er den næstbedste af mine i løbet. Blandt de tre hvis hun løber op til niveau”.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top