fbpx

“Jeg har flere 2-årige, der er klar til at starte”

Vanja Sandrup sadler tre 2-årige heste ud i onsdagens prøveløb på Jägersro. Holdet udgøres af Fairycake (Ruler Of The World), Easy Morris (Lethal Force) og Cheese Cake (Anjaal).


Desuden har træneren tre heste til start i det spillevenlige program.

”De 2-årige er klar til start, akkurat som et par yderligere navne, som også står foran prøveløb inden længe. Jeg synes, at 2-årsholdet ser godt ud, og føler, at vi kan få en god sæson med dem”, fortæller Vanja Sandrup.

”Vi bør også få en god onsdag”, fornemmer Vanja Sandrup.

“Jeg ser topchancer til både Bearhunter og Sunlight”.

”Bearhunter blev det helt forkert for sidste gang med lærling på ryggen, og der blev sat mange længder til. Nu har han jockey på ryggen og kæmper med om sejren”.

“Sunlight er gået en klasse ned og er hesten at slå i løbet – håber jeg. Løbet ligger lige en anelse for tæt på sidste start, og normalt set starter jeg ikke mine heste med så kort tid mellem løbene”, fortsætter Vanja Sandrup.

”Sunlight er dog kommet fint over løbet forleden, så nu håber og tror jeg, at sejren kommer”.

Bearfoot vinder Svenskt Oaks under Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Bearfoot vinder Svenskt Oaks under Valmir de Azeredo. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

”Bearfoot er svær at finde løb til. Jockeyen synes vi skal prøve over de 2400 meter i morgen og jeg er tilfreds med formen”, beretter hestens træner om sidste års svenske Oaks-vinder.

Vanja Sandrup er foreløbig ubesejret i Klampenborg i år. Hendes hidtil enlige starthest på banen vandt i lørdags.

”Ja, det var herligt med Snake Lake. Det var dens debut på Klampenborg  og der var ingen problemer med at tackle underlaget, hvilket jeg heller ikke havde regnet med. Det er en hest som trives på alle baner”.

”Jeg fik den besked jeg håbede på at få, så nu træner vi frem mod Breeders’ i Klampenborg. Det bliver hestens næste start”, afslutter Vanja.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top