Finn Blichfeldts 4-årige In The Lope stod torsdag aften for den hidtil bedste præstation blandt de skandinaviskejede navne på Meydan i 2018. In The Lope sluttede tredje EGA Casthouse Trophy, hvor også Bent Olsens Jubilance var med som nummer 11 gennem mål.
![Pia Brandt og Hillevi Ljungqvist ved siden af In The Lope og Maxime Guyon. Foto: Erika Rasmussen.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/01/ER2_8539.jpg)
In The Lope, der trænes af Finn Blichsfeldts landsmand Pia Brandt, fik en perfekt indvendig rejse af Maxime Guyon, som placerede Lope De Vega-sønnen lige bag Godolphins førende Mountain Hunter/Christophe Soumillon.
Jubilance og Elione Chaves var også godt med det meste af vejen i en fin position i midten, og selv om chancen tidligt var udspillet, kæmpede Jubilance som altid bravt videre og var slået med mindre end 13 længder i mål.
![Pia Brandt og Hillevi Ljungqvist ved siden af In The Lope og Maxime Guyon. Foto: Erika Rasmussen.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/01/ER2_8550.jpg)
Mountain Hunter vandt med tre længder foran en anden Godolphin-deltager, Banksea/William Buick, og det var samtidig aftenens fjerde triumf for The Boys In Blue.
![Elione Chaves i bøjlerne på Jubilance. Foto: Erika Rasmussen.](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/01/V0V0654.jpg)
In The Lope var slået med tre længder på tredjepladsen og tjente 12,500 USD. Finn Blichfeldt starter internationalt sine heste under sit private navn, mens de i Skandinavien løber under pseudonymet Mr Ascot.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2018/01/ER2_8528.jpg)
Se løbet herunder: