fbpx

Imra slog contra på Kjell Hroar i Malmö Stads Pris

Jan-Erik Neuroth og Sandro De Paiva bogførte Derbyaftenens anden storløbssejr i Malmö Stads Pris, da Stall EOS’ egenopdrættede Imra slog contra på Cathrine Erichsens Kjell Hroar og snuppede førstepræmiens 207.500 svenske kronor.



Imra og Sandro De Paiva drog stor nytte af det indvendige startspor, som betød, at parret kunne være først rundt det første sving og holde indersporet hele vejen.

Dermed var der tilstrækkeligt med kræfter sparet til, at hoppen kunne slå contra på Kjell Hroar til slut, på et tidspunkt hvor løbet egentlig så ud til at være afgjort.

Imra er efter avlshingsten Sporting Chance (Kodiac) og nedstammer fra én af de helt gamle EOS-hoppelinjer, som bl.a. også har tilført navne som Icaros (Zafonic) og dennes mor, Impetuous Air (Warning), der i 90’erne vandt Peugeot Pokalløb for Hopper på den norske Derbydag.

Et opgør, som i dag har skiftet navn til Stall EOS Hoppeløp.

Bag Imra og Kjell Hroar (Zoffany) afsluttede Niels Petersens Chelsea Morning (Mustajeeb) stærkt til tredjepladsen foran Yobro (Al Wukair) og My Fortune (Appel Au Maitre).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top