fbpx

I Kirk ‘back-to-back’ i Zawawi Cup (Gr.3)

Den nu pensionerede Rävdansen-avlshingst Eishin Dunkirk (Mr Prospector) satte sit tydelige præg på den svenske Derbydags Gruppe-3-opgør, Zawawi Cup, som far til både vindende I Kirk og andenhesten Kashgar.


Oliver Wilson rider I Kirk til sejr i Zawawi Cup (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Susanne Berneklint havde en klar plan for 5-årige I Kirk efter hjemkomsten fra Dubai.

To eller tre starter på Jägersro og derefter tilbage til ørkenen og en ny kampagne på Meydan.

Søndag startede I Kirk for tredje gang i år på sin hjemmebane, og for tredje gang var han fuldstændig overlegen.

Denne gang i hænderne på Oliver Wilson, som erstattede udelukkede Carlos Lopez.

Oliver Wilson rider I Kirk til sejr i Zawawi Cup (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

I Kirk vandt det 1200 meter lange Zawawi Cup (Gr.3) med to længders afstand til hastigt afsluttende Kashgar/Per-Anders Gråberg og en ligeledes velgående Basie/Rafael Schistl, som holdt Land’s End/Martin Rodriguez bag sig til fjerdepladsen før Breakdancer/Elione Chaves på den sidste præmieplads.

Med sejren – der var den anden i træk for Hästgruppen i Lund ABs I Kirk – fulgte en førstepræmie på 600.000 svenske kronor, hvilket bringer den svenskopdrættede vallaks samlede årsindtjening op på over 1,6 millioner.

Oliver Wilson og I Kirk. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Samlet set har i Kirk tjent over 3,3 millioner i bare 17 karrierestarter, hvoraf de 12 er vundet.


Se Zawawi Cup (Gr.3) herunder:


I KIRK (SWE)
fuks vallak 2014
v. Eishin Dunkirk (Mr Prospector)
1. mor I Could (Johannesburg)
2. mor How Could You (Boundary)
3. mor Raise A Ten (Raise A Native)
11 sejr på Jägersro i 13 starter.
12. karrieresejr i 17 starter.
3.312.402 SEK.
Ejer: Hästgruppen i Lund AB.
Træner: Susanne Berneklint.
Opdrætter: Löberöds Hästklinik AB.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top