fbpx

Hvad fortæller historien?

Vi siger, at historien bliver ved med at gentage sig selv i fuldblodsindustrien. Og med god grund. Historien fortæller os ikke kun om fortiden, men også hvad vi kan forvente os fremover. Og hvad fortæller den os så om årets Derbykandidater?


1 Primacor (DEN)

Hingst v. Primatico – Jolie Fleur (Richard Of York)
Træner: Bent Olsen
Jockey: Rafael De Oliveira
Handicap: 79

Primacor tester tribunesvinget under Rafael de Oliveira. Foto Burt Seeger.

Primacor var anden anden i Dansk 2000 Guineas – akkurat som Sibelius (2004), Sir Henry (2010) og Suspicious Mind (2016).

Han er desuden helbror til Manacor, der vandt Dansk Derby i 2015.

Bent Olsen har vundet Dansk Derby to gange tidligere: I 2008 med Master Kid og 2015 med Manacor.

Da Primacors helsøster Manacor vandt i 2015, var det netop med Rafael De Oliveira på ryggen.


2 Prince Charming (SWE)

Vallak v. Lord Of England – Prinsessen (Dutch Art)
Træner: Bent Olsen
Jockey: Kevin Stott
Handicap: 78

Prince Charming og Elione Chaves (til højre) arbejder sammen med Primacor (Rafael de Oliveira). Foto Burt Seeger.

Prince Charming kommer til start i Dansk Derby som vinder af Dansk 2000 Guineas.

Siden 1990 har fire heste vundet begge klassiske opgør på Klampenborg: Just Pile It (1994), Federico (1995), Cut Champion (2001) og Inchiline (2009).

Det er således 10 år siden, at en 2000 Guineas-vinder senest har fulgt op med en Derbysejr.

Kevin Stott har både en anden- og tredjeplads at henvise til i Dansk Derby.

I 2014 var han tredje med Harbour Light og i 2017 blev han nummer to med Freestyler.


3 Silverstone (DEN)

Hoppe v. Pistachio – Loquita (Final Appearance)
Træner: Bent Olsen
Jockey: Carlos Lopez
Handicap: 80

Silverstone (Rafael de Oliveira) til venstre for Sankt Peder. Foto Burt Seeger.

Silverstone vandt ligesom sin helbror Cloud Walker Derby Trial Stakes i sin sidste start før Derbyet.

Cloud Walker endte siden 12. gennem mål i Derbyet.

Manacor er den seneste Derby Trial Stakes-vinder som også slog til i selve Derbyet.

Manacor var som Silverstone trænet af Bent Olsen.

Silverstone vandt også Vinterfavoritternes Ærespræmie som 2-årig, og det samme gjorde de senere Derbyvindere Cut Champion (2001), Peas And Carrots (2006), Inchiline (2009) og Suspicious Mind (2016).

Peas And Carrots vandt også Derby Trial Stakes, så det er denne Vinterfavorit/Derby Trial/Derby Treble, som Silverstone har mulighed for at emulere for første gang siden 2005/2006.

Peas And Carrots var efter Final Appearance.

Final Appearance er morfar til Silverstone.

Vinterfavoritternes Ærespræmie er den statistisk vigtigste kilde til at finde Derbyvinderen.

Carlos Lopez fik sin første danske Derbysejr i fjor med Master Bloom.


4 Sankt Peder (ger)

Vallak v. Reliable Man – Savannah Blue (Lando)
Træner: Bent Olsen
Jockey: Elione Chaves
Handicap: 78

Sankt Peder sejrer i hænderne på Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Sankt Peder sejrer i hænderne på Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Sankt Peder vandt Basnæsløb som 2-årig og Jyllandsløbet som 3-årig og er én af bare to heste der nogensinde har besejret Queen Rouge.

Den anden er Two Eyed Jack.

Basnæsløb er med sine 1800 meter det længste og hårdeste 2-årsopgør på dansk grund, men paradoksalt nok har ingen Basnæsløbsvinder fra 1990 og frem også vundet Dansk Derby.

Sankt Peder vandt dog også Jyllandsløbet, præcis som Vetrotex gjorde forud for sin Derbysejr i år 2000.

Elione Chaves har endnu sin første danske Derbyvinder til gode.


5 Aristoteles (DEN)

Vallak v. Juniper Tree – Majhud (Machiavellian)
Træner: Bolette Rosenlund
Jockey: Marcos Robaldo
Handicap: 77

Aristoteles nedkæmper Margrethe. Foto: Burt Seeger.

Aristoteles kvalificerede sig i 11. time til en Derbystart.

Det samme gjorde Niels Petersen-trænede Davicii i 2014.

Davicii var fortsat maiden efter seks starter, da han en måned før Dansk Derby sikrede sig en plads gennem sin sejr i Derby Trial Stakes, og derefter slog til med en overlegen sejr i selve Derbyet.

Aristoteles kan blive den første fynsktrænede Derbyvinder siden Søren Jensen vandt med Ascot i 1977.


6 Good Fella (DEN)

Vallak v. Center Divider – Good Girl (Mas Media)
Træner: Søren Jensen
Jockey: Nicolaj Stott
Handicap: 78

Good Fella og Jan-Erik Neuroth vinder let foran Good Look/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger.
Good Fella. Foto: Burt Seeger.

Good Fella er søn af superhoppen Good Girl, der både vandt Mowerinaløb og Dianalöpning, inden hun var uplaceret i Dansk Derby, men sidenhen fulgte op med sejre i både Altamiralöpning og Dansk Oaks.

Good Fella var ustartet som 2-årig – The Khamsin (2002), Cassini (2007), Tigress Eleven (2011) og Sir Herman (2017) er fire Derbyvindere i det nye millennium, der ligesom Good Fella først debuterede i 3-årssæsonen.

Søren Jensen har vundet Dansk Derby fire gange tidligere: Ascot (1977), Federico (1995), Sir Henry (2010) og Sir Herman (2017).

Nicolaj Stott har to Derbysejre på Klampenborg: Tigress Eleven (2011) og Sir Herman (2017).


7 Good Look (DEN)

Hoppe v. Appel Au Maitre – Miss Cooper (Most Welcome)
Træner: Lennart J:r Reuterskiöld
Jockey: Per-Anders Gråberg
Handicap: 75

Good Fella og Jan-Erik Neuroth vinder let foran Good Look/Jacob Johansen. Foto: Burt Seeger.
Good Look slutter anden bagved samme ejers Good Fella. Foto: Burt Seeger.

Good Look er én af tre deltagere fra Sveriges regerende championtræner Lennart J:r Reuterskiöld på Jägersro.

Good Look var i foråret anden bag Queen Rouge i Mowerinaløb, og hun er som den eneste hest i Derbyfeltet, som endnu ikke har vundet.

I år er det præcis 50 år siden, at en maiden formåede at vinde Dansk Derby – det var Jørgen Krauses Four Socks i 1969.

Per-Anders Gråberg har vundet Dansk Derby to gange – i 2013 med Quite A Mission og i 2016 med Suspicious Mind.


8 Frasetti Cieli (DEN)

Hoppe v. Juniper Tree – Female Voice (Be My Chief)
Træner: Lennart J:r Reuterskiöld
Jockey: Fredrik Janetzky
Handicap: 77

Frasetti Cieli. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp

Frasetti Cieli var anden i Derby Trial Stakes i seneste start.

Det var Sir Herman også, inden han vandt Derbyet i sin næste start i 2017.

Frasetti Cieli er ét ud af i alt fem afkom i Dansk Derby efter Juniper Tree, som dermed er rigt repræsenteret med sin første, forholdsvis lille, årgang.

Hun er også én ud af fem hopper i løbet.

Siden 1990 er Dansk Derby kun fire gange blevet vundet af hopper: Algol (1990), Halfsong (2003), Tigress Eleven (2011) og Manacor (2015).


9 Queen Rouge (DEN)

Hoppe v. Lord Of England – Tolerate (Dubawi)
Træner: Marc Stott
Jockey: Oliver Wilson
Handicap: 85

Queen Rouge og Oliver Wilson vinder Kahyl Mowerinaløb. Foto: Burt Seeger.
Queen Rouge og Oliver Wilson vinder Kahyl Mowerinaløb. Foto: Burt Seeger.

Queen Rouge vandt Mowerinaløb og Dianalöpning.

Den samme double præsterede Good Girl i 2007.

Good Girl var siden uplaceret i Derbyet, men dengang lå Dianalöpning og Dansk Derby tættere på hinanden.

Queen Rouge kommer fra en start i Svenskt Derby – det gjorde Suspicious Mind også.

Den seneste hoppe der både vandt Mowerinaløb og Dansk Derby var Manacor i 2015. I mellemtiden var hun tredje i Diana.


10 Two Eyed Jack (DEN)

Hingst v. Juniper Tree – Gift From The Sea (Bernstein)
Træner: Lennart J:r Reuterskiöld
Jockey: Jacob Johansen
Handicap: 81

Two Eyed Jack/Jacob Johansen vinder Svenskt Kriterium foran Queen Rouge/Oliver Wilson. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Two Eyed Jack vinder Svenskt Kriterium foran Queen Rouge. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Two Eyed Jack har aldrig tidligere startet på Klampenborg.

Han vandt Svenskt Kriterium i fjor.

Modsat Dansk Kriterium har Svenskt Kriterium været en kilde til danske Derbyvindere i det nye millennium, hvor både Peas And Carrots, Quite A Mission og Suspicious Mind har vundet begge løb.

For at finde den seneste danske Derbyvinder, som ikke forinden havde startet på Klampenborg skal vi 22 år tilbage til Tony Frick-trænede Parthe i 1997.

En vinder af Dansk Derby, der ligesom Two Eyed Jack aldrig forinden havde haft en start på græs, skal vi mere end 30 år tilbage for at finde.

Lennart J:r Reuterskiöld har endnu ikke vundet Dansk Derby, men han har to gange været anden.

Jacob Johansen har vundet Dansk Derby to gange – med Wido Neuroth-trænede Brown Ale i 1998 og med Bent Olsens Master Kid i 2008.


11 Hampus G (NOR)

Vallak v. Mutajally – Catfight (Choisir)
Træner: Cathrine Erichsen
Jockey: Shane Karlsson
Handicap: 76

Hampus G. Foto: Hesteguiden.com

Hampus G indløste sin billet til Dansk Derby gennem en sejr over 2180 meter græs på Øvrevoll den 11. juli.

Det var hestens første karrieresejr, og han fulgte siden op med en tredjeplads i Lyches Minneløp.

Den seneste danske Derbyvinder der kom fra en start i netop Lyches Minneløp var Mission Possible i 2005.

Mission Possible vandt løbet, men blev sidenhen diskvalificeret på grund af en positiv dopingprøve.

Mission Possible var trænet af Cathrine Erichsen – nøjagtig ligesom Hampus G.

Cathrine har vundet Dansk Derby tre gange tidligere – med The Khamsin (2002), Mission Possible (2005) og senest i fjor med Master Bloom.


12 Dragons’ Den (DEN)

Hingst v. Dragon Pulse – Lettre Symbolique (Danehill Dancer)
Træner: Brian Wilson
Jockey: Jan-Erik Neuroth
Handicap: 77

Dragon’s Den skærer målstregen med hals foran udvendige Silverstone. Foto: Burt Seeger.

Dragons’ Den trænes af Brian Wilson, der både vandt Dansk Derby som træner og jockey i 1993 med Mongolian Knight.

Dragons’ Den har vundet to gange i denne sæson og var desuden fjerde i Dansk 2000 Guineas.

Samme placering som Darcy opnåede, inden han fulgte op med sejr i Dansk Derby 2012.


13 Margrethe (DEN)

Hoppe v. Juniper Tree – Neo Nebula (Titus Livius)
Træner: Søren Jensen
Jockey: Manuel Martinez
Handicap: 75

2-årige Margrethe/Nicolaj Stott aflægger maidentitlen foran staldkammeraten Nokengang/Rafael de Oliveira og Bitcoin/Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.
Margrethe. Foto: Burt Seeger.

Margrethe er halvsøster til Lucy Liu, der førte Dansk Derby 2017 til får hundrede meter før målstregen og sluttede tredje bag Sir Herman og Freestyler.

Hun trænes af Søren Jensen, der har vundet Dansk Derby fire gange tidligere.

Dog aldrig med en hoppe.

Jensens tidligere Derbyvindere er Ascot (1977), Federico (1995), Sir Henry (2010) og Sir Herman (2017).

Manuel Martinez har vundet Dansk Derby to gange: Inchiline (2009) og Darcy (2012).


14 Wishformore (DEN)

Vallak v. Center Divider – Fleur En Fleur (Hernando)
Træner: Niels Petersen
Jockey: Rafael Schistl
Handicap: 78

Wishformore og Rafael Schistl vandt en overlegen sejr i Skandinavisk Mesterskap for 3-åringer på Øvrevoll i fredags. Foto: Alex Cairns/ITM.
Wishformore og Rafael Schistl. Foto: Alex Cairns/ITM.

Wishformore er halvbror til Suspicious Mind, der vandt Dansk Derby i 2016.

Wishformore er er en af to heste i feltet, der er bror til en tidligere dansk Derbyvinder.

Den anden er Primacor.

Wishformore trænes af Niels Petersen, der har vundet tre af de seneste seks udgaver af Dansk Derby – med Quite A Mission (2013), Davicii (2014) og Suspicious Mind (2016).

Rafael Schistl var i sadlen på Davicii ved Derbysejren i 2014 og han havde forinden også vundet med Sir Henry i 2010.


15 Valentin Apache (SWE)

Vallak v. Juniper Tree – Una Hora (Kateb)
Træner: Francisco Castro
Jockey: Martin Rodriguez
Handicap: 74

Valentin Apache/Martin Rodriguez besejrer Nokengang/Nicolaj Stott i York Stutteri Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.
Valentin Apache ved sejren i Dansk Kriterium. Foto: Burt Seeger.

Valentin Apache vandt Dansk Kriterium som 2-årig.

Det er ikke sket i nyere tid, at den danske Kriteriumsvinder har vundet Dansk Derby året efter.

Det tætteste nogen har været på de seneste 30 år er King David, der blev nummer to i fjor.

Francisco Castro har vundet Dansk Derby to gange tidligere. Med Inchiline (2009) og Darcy (2012).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top