fbpx

Husk at anmelde til Klampenborgs millionderby

Mandag 18. februar meldes der til en række af Klampenborgs store 2-årsløb i 2019, samt de fem klassiske løb i 2020.


Der bliver et længe ventet gensyn med sidste års danske Derbyvinder, Sir Herman, i Dansk Breeders' Cup. Photo: Burt Seeger / US Photo.
Sir Herman ved sejren foran den senere St. Leger-vinder Freestyler i Dansk Derby 2017. Foto: Burt Seeger / US Photo.

“Danskopdrættede heste er ikke som tidligere automatisk tilmeldt Dansk Derby 2020, så man skal huske at melde dem skriftligt til sportsafdelingen”, siger Klampenborgs sportschef Michael Koefoed.

Klampenborg Galopbane har fra og med 2019 hævet den samlede præmiesum i Dansk Derby fra 800.000 til 1.000.000 danske kroner, hvilket i øjeblikkets valuta svarer til henholdsvis 1,4 millioner svenske kronor og 1,3 millioner norske kroner.

2020-udgaven er forbeholdt skandinaviskopdrættede heste født i 2017.

18. februar meldes der ligeledes til Mowerinaløb (Dansk 1000 Guineas), Dansk 2000 Guineas, Dansk Oaks og Dansk St. Leger, samt de tre store 2-årsløb forbeholdt skandinaviskopdrættede heste – Dansk Kriterium, Vinterfavoritternes Ærespræmie og Produce Stakes.


Det samlede skandinaviske storløbshæfte kan downloades hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top