fbpx

Hun bliver let at genkende!

Det er sjældent, at et fuldblodsføl har “fire sokker” samt en bred og lang blis. Det er ikke desto mindre tilfældet for det seneste føl på York Stutteri, hvor Listed-placerede Härkila (Elusive City) forleden folede en hoppe efter Juniper Tree.


Härkila med sit hoppeføl efter Juniper Tree Foto: York Stutteri.
Härkila med sit hoppeføl efter Juniper Tree Foto: York Stutteri.

Hoppeføllet er Härkilas fjerde nulevende afkom og hun er halvsøster til 2-årsvinderen Trustyourinstinct og den endnu ustartede 3-årige hoppe, Estelle (begge efter Mingun).

I fjor fik Härkila yderligere en hingst efter Juniper Tree (Galileo).

Irskopdrættede Härkila, der ejes af Joca Stable, vandt sin eneste start som 2-årig tilbage i 2008, og hun indledte sin 3-årssæson med at vinde Goffs 1000 Guineas Trial på Klampenborg, hvorefter hun var kort slået til tredjepladsen bag Tatoosh i Mowerinaløb.

Hun formåede lidt senere samme år, at besejre den ældre hoppeelite i Fawzia Stakes på Klampenborgs Derby Dag, og sidenhen var hun placeret i flere skandinaviske Listed-opgør – bl.a. var hun anden bag Theatrical Award i Semb Hovedgård Hoppeløp (L) på Øvrevoll.

Hoppeføl født 27. marts v. Juniper Tree - Härkila (Elusive City). Foto: York Stutteri.
Hoppeføl født 27. marts v. Juniper Tree – Härkila (Elusive City). Foto: York Stutteri.

Hun startede i alt 17 gange, opnåede et generalhandicap på 86, og afsluttede løbskarrieren med en femteplads i Klaveness’ Minneløp (L) over 1600 meter på Øvrevoll i juli 2011.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top