fbpx

Hjortebo: Fire føl på 24 timer

Jette og Søren Hjorth Jensen har netop været igennem et hektisk døgn, idet fire af stutteriets avlshopper besluttede sig for at fole med få timers mellemrum. Den første til at fole var Academy Award-datteren Nudetnok, som indledte sin avlskarriere med et hingstføl efter Center Divider.


Hingsteføl v. Center Divider - Nudetnok (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hingsteføl v. Center Divider – Nudetnok (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.

Nudetnok, der som 2-årig var anden i Dansk Galops Auktionsløb og året efter tredje i både Mowerinaløb og Breeders’ Trophy Classic, er halvsøstee til sidste års Auktionsløbsvinder og Kriteriums-2’er, Screwbox Carlras (Air Chief Marshal).

Moderen, Marigold, er en Cajun Cadet-helsøster til de 2000 Guineas-vinderen Kronhjort og Breeders’ Trophy Juvenile-vinderen Raadyr, samt halvsøster til både Derbyvinderen Master Kid, St. Leger-vinderen Eko Negresco og Fyensløbsvinderen Eko Arabian Night.


Hoppeføl v. Appel Au Maitre - Au Pair (Domedriver). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hoppeføl v. Appel Au Maitre – Au Pair (Domedriver). Foto: Stutteri Hjortebo.

Inden for en time derefter folede Domedriver-datteren Au Pair et hoppeføl efter Appel Au Maitre. Det er tredje afkom ud af Au Pair, hvis nu 3-årige Asma Asma Marouf var placeret i to af sine tre starter i fjor.


Hoppeføl v. Reliable Man - Noblesse Oblige (Alfred Nobel). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hoppeføl v. Reliable Man – Noblesse Oblige (Alfred Nobel). Foto: Stutteri Hjortebo.

Så gik der 12 timer før turen var kommet til Noblesse Oblige (Alfred Nobel), som fik et hoppeføl efter Breeders’-anmeldte Reliable Man.


Hoppeføl v. Appel Au Maitre - Mon Fleur (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.
Hoppeføl v. Appel Au Maitre – Mon Fleur (Academy Award). Foto: Stutteri Hjortebo.

Og så sluttede døgnet med endnu en førstegangsfoling. Mon Fleur (Academy Award) fik en brun hoppe efter Appel Au Maitre, og da Mon Fleur selv er halvsøster til sidste års Derby- og St. Leger-vinder Suspicious Mind, er det nyankomne hoppeføl ganske nært relateret til 360 North Horse Racing ABs stjerne.

Mon Fleur var selv i træning hos Bodil Hallencreutz, for hvem hun bl.a. var anden i Svenskt Oaks på Jägersro.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top