fbpx

Historisk åringsauktion på York i september

Med 153 anmeldte åringer, heraf mere end 60 fra svenske sælgere, bliver Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri på mange måder historisk. Auktionen er samtidig et tydeligt bevis på, at det skandinaviske samarbejde vokser.


”Det er med stor glæde, at vi kan konstatere den rekordstore interesse for at fremstille åringer på vores auktion. Ikke bare blandt de danske opdrættere, men også blandt de svenske”, siger Dansk Galops direktør, Peter Knudsen, torsdag eftermiddag til GalopSport.

Blandt de 153 tilmeldte åringer er bl.a. en lillesøster til Bank Of Burden og en svenskopdrættet helbror til den svenske Derby- og Listed-vinder Bokan, samt afkom ud af mere end 30 individuelle storløbsvindere og en lang række søskende til klassiske vindere.

“Dansk Galops indstilling om mest muligt samarbejde indenfor skandinavisk galopsport og avl har vist sig, at vinde genklang hos de svenske opdrættere, og Scandinavian Open Yearling Sale er et godt eksempel på, hvor stærk Skandinavien er, når landenes aktive står sammen”, fortsætter Knudsen, som ligeledes peger på forhøjelsen af præmiesummen til 600.000 kroner i Dansk Galops Auktionsløb, som en væsentlig faktor til den enorme tilslutning.

Der er over 50% flere anmeldte heste end i fjor.

”Og så må man heller ikke glemme, at priserne på de sidste to års auktioner har været højere end nogensinde tidligere.”, siger direktøren.

Scandinavian Open Yearling Sale finder sted fredag den 15. september på York Stutteri i Hørsholm, og det bliver igen i år med irske Andrew Nolan fra Goffs Bloodstock Sales som auktionarius.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top