fbpx

“En hest som har klar fordel af dirt”

Brian Wilson gæster onsdag eftermiddag Jägersro med Zawawi Racings sæsondebuterende Loyal, der får trænersønnen Oliver på ryggen. Helbroderen til Peas And Carrots starter i et Bronshandicap over 2400 meter.


Loyal og Oliver Wilson vinder på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp
Loyal og Oliver Wilson vinder på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp

”Det er jo en hest som har klar fordel af dirt”, siger Brian Wilson til GalopSport. “Distancens 2400 meter er fint til ham, selv om 200 meter kortere nok havde været bedre. Jeg tror dog, at min hest er med helt fremme”.

8-årige Loyal har ikke startet siden 30. august i fjor. Den har været startmeldt en gang tidligere i år, også på Jägersro, til løbene den 19. april, men uden at deltage.

”Vejret var frygteligt i ugen op til løbet, så jeg kunne ikke forberede ham optimalt. Derfor slettede vi. Nu er jeg fuldt ud tilfreds med ham i træningen, og det lader også til, at vi har styr på det ben, som har voldt ham kvaler”, fortsætter Brian.


Trænerens derbyhåb, Storm Wind, årsdebuterede i lørdags som fjerde et i stærkt besat vinderløb bag Seatown, Sliceoflife og Sun Of A Gun.

”Det var nogenlunde. To af heste som var foran ham er importer, så dem undgår han i en eventuel derbystart. De 1600 meter i lørdags er desuden lige det korteste, ligesom jeg heller ikke har været hård ved ham i træningen”.

Wilson havde på forhånd forventninger til Royal Zem i lørdagens maidenløb for 3-årige og ældre heste, men hesten sås aldrig med chance. Den i programmet vindertippede skimmel var bare niende gennem mål, næsten 20 længder efter vindende Prime Red.

”Royal Zem var nu lidt undskyldt. En konkurrent red op i hans ene bagben, så han blødte efter løbet. Banen passede desuden ikke, da den var tørret meget op på det tidspunkt af løbsdagen, og det er ikke nogen fordel for Royal Zem”, afslutter Wilson.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top