fbpx

Hele seks trænere har rundet millionen på Øvrevoll

Niels Petersen, Wido Neuroth, Annike Bye Hansen, Bent Olsen, Cathrine Erichsen og Hallvard Soma. Det er de seks trænere, der har rundet en million i år på Øvrevoll.


Sidstnævnte har startet flest heste på banen med 187 starter, og det har ikke været forgæves med 19 sejre.

”Ja det har været en god sæson og vi er også tilfredse”, siger Hallvard Soma. “Man skal dog huske på, at vi også havde et godt 2013. Her vandt vi 22 løb på Øvrevoll”.

”Jeg vælger at bakke op omkring løbene her i Norge”, fortsætter Soma.

“Der findes ingen anledning til at rejse ud med handicapheste, og vi har ikke heste i stalden til de store løb”.

”Stalden har modtaget spændende åringer her på det sidste, og i næste måned tager vi til Doncaster Sales, og så må vi se om der bliver køb af heste”, forklarer nordmanden.

Øvrevoll har løb igen i overmorgen, med fredagsgalop som efterrmiddagsløb. Hallvard Soma tror på gode muligheder for nye vinderblomster til stalden.

”Min 2-årige This Is Bajas og Heavenly Spiced har de bedste muligheder. This Is Bajas kunne ikke gøre for styrtet sidst, og 2400 meter er en klar fordel for Heavenly Spiced”, påpeger Halvvard Soma.

Det er stenhårdt i kampen om jockeychampionatet. Elione Cahves og Carlos Lopez har trukket fra med hver 24 sejre, med otte førstepladser ned til Per-Anders Gråberg på tredjepladsen.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top