fbpx

Hard One To Please starterklæret på Goodwood

Annike Bye Hansens Stockholm Cup- og dobbelte Derby-vinder Hard One To Please skal på fredag ud på sin første internationale opgave, når han formodentlig møder 11 konkurrenter over 2400 meter i Glorious Stakes (Gr.3) på Goodwood.


Hard One To Please ved sidste års sejr i Stockholm Cup International (Gr.3) foran Outbox og nu pensionerede Master Bloom. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Annike har booket Jim Crowley til ridtet på den 4-årige Fast Company-søn, der kun har startet en enkelt gang tidligere i år – som tredje i Oslo Cup (L) bag Captain Chorus (Paco Boy) og White Heart (Camelot).

Hard One To Please tog efter sine overlegne sejr i Svenskt og Norsk Derby skridtet op i den ældre, skandinaviske elite med sejren i Stockholm Cup International (Gr.3).

Hér vandt han med det mindst mulige foran Archie Watson-trænede Outbox (Frankel), som igen er blandt konkurrenterne på fredag.

Bookmakerne har dog hverken den store tiltro til Outbox eller Hard One To Please, som lige nu kan spilles til henholdsvis 22 og 18 gange pengene.

Forhåndsfavoritten er Godolphins New London (Dubawi), som William Buick rider for Charlie Appleby.

Annike Bye Hansen udtaler til Øvrevoll, at staldens tophoppe Takeko (Mehmas) følger med som rejsehest og starter i et handicap i Goodwood på lørdag.

Se startlisten til Glorious Stakes (Gr.3) hér.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top