fbpx

Er han bedre end nogensinde før?

Han havde ikke startet siden femtepladsen i Scandinavian Open i august i fjor, men på trods af sin lange skadespause var den tidligere Derbyvinder Suspicious Mind muligvis bedre end nogensinde tidligere, da han søndag knuste al konkurrence i Jägersros Guldhandicap over 2400 meter.


Suspicius Mind vinder Guldhandicap med ørerne fremme. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Suspicius Mind vinder Guldhandicap med ørerne fremme. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Appel Au Maitre-sønnen, der for første gang startede under Andrew Kidneys navn, rundede samtlige konkurrenter i opløbssvinget og forsvandt med største lethed fra Killroy og Perfect For You.

Elione Chaves behøvede aldrig være efter Suspicious Mind, der på trods af topvægten 62 kilo svævede hjem med ørerne fremme og tog førstepræmiens 50.000 kronor.

“Han blev skadet op til Stockholm Cup i fjor, på et tidspunkt hvor han lige havde gået sit livs arbejde. Jeg er sikker på, at vi mistede mange præmiepenge med ham sidste efterår, men sådan er det i sporten. Det går op og ned, og mest ned, så nu må vi nyde denne sejr og drømme om fremtiden”.

Suspicius Mind efter sejren i Guldhandicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Suspicius Mind efter sejren i Guldhandicap. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Vi havde en dårlig dag på Klampenborg i går, men Nils Jansson er god til at trække mig op igen, og på næste lørdag har vi Karmastrikesback til start i Jockey Club Cup på Klampenborg. For Suspicious Minds vedkommende har vi det store handicap på Pramms-dagen i tankerne, men det kan være vi skal overveje nogle andre muligheder. De tre helt store mål i sæsonen er Oslo Cup, Scandinavian Open og Stockholm Cup”, sagde den åbenlyst lykkelige og sentimentale træner efter sejren.

Suspicious Mind er opdrættet på Stutteri Hjortebo og tog her sin 10. sejr ud af 19 starter. Den samlede præmiesum rundede 2.760.000 svenske kronor.


Reprise: Guldhandicap

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top