fbpx

Hammer vandt med 2-årsdebutant

I lørdags lød startskuddet til den store løbs- og auktionsuge i Baden Baden, og danske Lennart Hammer Hansen kunne sadle vinderen af det første løb med Sugar Daddy, som er en 2-årig søn af Areion og opdrættet af Gestüt Brümmerhof.


Foto: German-Racing.com
Foto: German-Racing.com

Sugar Daddy vandt ganske let fra start til mål over de 1400 meter med championjockey Andrasch Starke i sadlen.


Adlerflugs hjem sat til salg

Den tyske avlshingst Adlerflug (In the Wings), som i sin tid vandt tyske derby med Fredrik Johansson i sadlen for Gestüt Schlenderhahn, står p.t. uden hjemsted, da hans nuværende opstaldningssted Gestüt Harzburg er sat til salg.

Adlerflug og Fredrik Johansson.
Adlerflug og Fredrik Johansson.

Private investorer arbejder dog på at overtage det over 600 år gamle stutteri, der i dag har en bank som hovedaktionær.

De nye investorer stiller dog krav om, at Adlerflug forbliver på stutteriet og ikke flyttes til Gestüt Fährhof, som ellers har været på tale.

Adlerflug opnåede i går sin største succes sin avlshingst da hans søn, 3-årige Savoir Vivre vandt Gruppe-2-løbet Grand Prix de Deauville efter føring fra start til mål.

I sin forrige start løb han til en andenplads i tysk derby kort slået med hoved.

Jean Pierre Carvalho, som træner Ullmann-ejede Savoir Vivre, stod ellers til en dobbelt storløbssejr på dagen, da hans  Donnerschlag vandt en sikker sejr i Baden Badens  Gruppe-2-sprint Goldene Peitsche.

Vinderen blev meget hårdhændet diskvalificeret for at have generet fjerdehesten i mål, således at den engelske gæst Markaz fra Sheikh Hamdan al Maktoums stald fik sejren foræret.

Voldgiftsafgørelsen er appelleret af Donnerschlags ejere.

Vinderen trænger altså i opløbssvinget ud i den senere fjerdeplacerede hest og bliver selv flyttet ned til fjerdepladsen!

Picture of Hans Erik Westerberg

Hans Erik Westerberg

Fokus: Internationalt / Avl & Auktioner. Født 1940 i København. Tidligere eksportmedarbejder i Rex Rotary, ansat i elektronikvirksomhed i Stockholm og selvstændig med virksomhed i elektronikbranchen i Danmark og Polen indtil 2010. Bestyrelsesmedlem i Klampenborg Galopselskab i 20 år samt formand. Sidenhen formand for Dansk Galop og nuværende bestyrelsesmedlem i Dansk Hestevæddeløb. Hestejer og opdrætter. Har bl.a. ejet Clarion King og er p.t. medejer af Stradivarius. Medforfatter af jubilæumsbogen “150 år med fest, farver og fuldblod”, skrevet i samarbejde med Per Bustrup.

Seneste artikler

Scroll to Top