fbpx

Gruppe-3-triumf til Seaside, Hjortebo og Castro

På en blændende Derbydag, hvor Francisco Castro med over 1,2 millioner i samlet indtjening var tæt på at slå sidste års samlede cifre på én gang, vandt 2-årige Riwaj Derby Day Juvenile og 3-årige Stricker blev anden i Derbyet. Størst var dog Stald Seasides Land’s End, der sejrede overlegent i Gruppe-3-opgøret Zawawi Cup.


Land's End/Alexandre Dos Santos på vej mod sejren i Zawawi Cup (Gr.3) foran IKC Dragon Heart og Gunvald. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Land’s End/Alexandre Dos Santos på vej mod sejren i Zawawi Cup (Gr.3) foran IKC Dragon Heart og Gunvald. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

5-årige Land’s End, der har udviklet sig enormt og kun en enkelt gang er sluttet dårligere end nummer to i sine seneste 11 starter, blev sendt på karrierens hidtil hårdeste opgave i Zawawi Cup (Gr.3), men det kunne ikke ses på måden hvorpå han vandt.

Land's End/Alexandre Dos Santos vinder en overlegen sejr i Zawawi Cup (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Land’s End/Alexandre Dos Santos vinder en overlegen sejr i Zawawi Cup (Gr.3). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Fra sit udvendige spor 15 rundede han samtlige konkurrenter og trak ned gennem opløbet fra til en småt overlegen halvanden længdes triumf foran IKC Dragon Heart og Gunvald.

Francisco Castro og Iago Serry med Land's End/Alexandre Dos Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Francisco Castro og Iago Serry med Land’s End/Alexandre Dos Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

En sejr der indbragte 600.000 kronor til danske Stald Seaside og et stort boost til ligeledes danske Stutteri Hjortebo i den skandinaviske opdrætterliga.

Hjortebo fejrede i øvrigt yderligere to sejre på Derbydagen med Aithusa og Suspicious Mind, hvilket var med til at bringe dem over en million kronor i dagsindtjening.

Francisco Castro og danske Stald Seaside tager imod Gruppe-3-vinderen Land's End. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Francisco Castro og danske Stald Seaside tager imod Gruppe-3-vinderen Land’s End. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Academy Award-sønnen Land’s End er nu ubesejret i årets fire starter, som er foregået på tre forskellige baner og både på græs og dirt.


Se Zawawi Cup (Gr.3) herunder:


Riwaaj sejrer i Derby Day Juvenile for Alexandre Dos Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Riwaaj sejrer i Derby Day Juvenile for Alexandre Dos Santos. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Riwaj fra start til mål i Derby Juvenile

Måske har Francisco Castro en kommende arvtager til netop Land’s End i form af 2-årige Riwaj, som tidligere på dagen førte fra start til mål i BRA Flyg Derby Juvenile.

Ligesom Land’s End blev Firebreak-sønnen redet til sejr af brasilianske Alexandre Dos Santos, og det var uden besvær foran Vanja Sandrup-trænede Marta og Fredrik Reuterskiölds Gavling.

Danny Chaudhry og Stall Castro med Riwaaj. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Danny Chaudhry og Stall Castro med Riwaaj. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Riwaj, som Castro købte for 5,500 pund på Goffs UK Silver Sale for 11 måneder siden, fulgte op på sin overlegne debutsejr og har nu tjent 150,000 kronor i sine to første karrierestarter i Danny Chaudhrys farver.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top