fbpx

Goffs: Søn af svensk avlshoppe solgt for 80,000 euro

Svenske Pernilla Nilsson investerede i december 2015 11,500 guineas i den tyske avlshoppe Lana Jolie. Hun var i fol ved Mount Nelson og havde året forinden folet en hingst efter den irske Derbyvinder Soldier Of Fortune.


Hoppeåringen Lana Montana (Mount Nelson) ses nærmest kameraet. Foto: Pernilla Nilsson.

Hoppeåringen Lana Montana (Mount Nelson) ses nærmest kameraet. Foto: Pernilla Nilsson.

Netop denne hingst, som nu er vallak og bærer navnet Noureev, blev på førstedagen af Goffs Land Rover Sale i Co. Kildare solgt for 80,000 euro til Margaret O’Toole. 3-årige Noureev er ustartet og endnu ikke tilredet, men det stoppede ikke den irske agent fra, at gå langt for at sikre hammerslaget.

Pernilla Nilssons 9-årige Lana Jolie fik året efter Noureev hingstføllet Four Champs (Champs Elysees), som endnu er ustartet som 2-årig, og lige nu forbereder Pernilla Nilsson hoppens 1-årige datter, Lana Montana, til Stockholms-auktionen i september.


Lana Jolies hingstføl fra 2017 efter Barocci (Deep Impact). Foto: Pernilla Nilsson.

Lana Jolies hoppeføl fra 2017, Blue Gem, efter Barocci (Deep Impact). Foto: Pernilla Nilsson.

“Lana Jolie fik tidligere i år et tæt på sort hoppeføl efter Barocci, og hun er nu genbedækket ved samme hingst”, fortæller Pernilla til GalopSport.

Whipper-datteren Lana Jolie havde selv en fremgangsrig løbskarriere med to sejre i Tyskland, samt anden- og tredjepladser i Listed-sammenhæng i både Tyskland og Italien.


Se Noureevs katalogside her.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top