fbpx

Goffs: Pinhook af Pernilla Nilsson

Den alt fremgangsrige svenske opdrætter Pernilla Nilsson stod fredag for sit første pinhook, da hun sikrede sig en Camacho-hoppe på sidstedagen af Goffs November Sale.


Hoppeføl v. Camacho ud af Toasted Special (Johannesburg). Foto: Filip Zwicky Agency.

Den fukse hoppe er helsøster til Vanja Sandrup-trænede Sambaheat, der har vundet seks gange som 2-, 3- og 4-årig og opnået et handicap på 84 over distancer fra 1000 til 1600 meter på både dirt og græs.

Hoppen er desuden halvsøster til engelske Beach Bar (Azamour), der har vundet ni gange og tjent over 130.000 pund i sit hjemland og på Meydan. Beach Bar har som bedst haft en OR på 102, svarende til 91 i skandinavisk handicap.

Føllets mor, Toasted Special (Johannesburg), er tredobbelt vinder og halvsøster til Listed-placerede Shuhrah, og mormoderen Sajjaya (Blushing Groom) er en Gruppe-3-placeret halvsøster til den europæiske champion og Queen Elizabeth II Stakes (Gr.1)-vinder Lahib.

Sambaheat/Valmir de Azeredo nedkæmper indvendige Siphon River/Maikel Narvaez. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Sambaheat ved én af sine sejre på Jägersro. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Pernilla Nilsson bragte i 2019 for første gang tre af sine svenskopdrættede åringer til Scandinavian Open Yearling Sale på York Stutteri, og det resulterede i salgsbeløb på 300.000, 210.000 og 200.000 danske kroner, hvilket samlet modsvarer lige over en million svenske kronor.

“Det var en storartet auktion i Danmark og jeg kommer tilbage i 2020 – og så passer det godt med, at salget er åbent for åringer der er blevet importeret som føl”, siger Pernilla Nilsson.


Se Camacho-datteren i videoen herunder:


Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top