fbpx

Gigantisk opdrættertriumf for Kirsten Rausing

Ikke nok med, at det søndag lykkedes svenske Kirsten Rausing at vinde The Kong Kong Cup (Gr.1) for andet år i træk som opdrætter – hun besatte både første- og tredjepladsen med de to helbrødre Glorious Forever og Time Warp.


Kirsten Rausing-opdrættede Glorious Player vinder Hong Kong Cup (Gr.1) under Silvestre de Sousa. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Kirsten Rausing-opdrættede Glorious Player vinder Hong Kong Cup (Gr.1) under Silvestre de Sousa. Lige bag ham ses storebroderen Time Warp, der akkurat før mål blev slået til tredjepladse Foto: The Hong Kong Jockey Club.

I fjor var det netop Time Warp der vandt løbet, men denne gang måtte han bøje sig for lillebroderen Glorious Forever, som under brasilianske Silvestre De Sousa førte løbet fra start til mål og sikrede sig førstepræmien på mere end 1,5 millioner britiske pund.

På andenpladsen fulgte den japanske favorit Deirdre, der akkurat nåede forbi sidste års vinder Time Warp, som blev tredje foran endnu en japansk udfordrer i Sungrazer.

Både Glorious Forever og Time Warp er opdrættet af Kirsten Rausing og efter den afdøde Lanwades-hingst Archipenko (Kingmambo), som selv vandt Gruppe-1 i Hong Kong som aktiv. Det var i QE II Cup (Gr.1) tilbage i 2008.

Silvestre De Sousa på podiet efter sejren i Hong Kong Cup (Gr.1). Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Silvestre De Sousa på podiet efter sejren i Hong Kong Cup (Gr.1). Foto: The Hong Kong Jockey Club.

Både moderen Here To Eternity (Stormy Atlantic) og mormoderen Heat Of The Night (Lear Fan) er ligeledes opdrættet af Kirsten Rausing, som i mere end 16 år har avlet på denne moderlinje, som nu to år i træk har trukket sig sejrrigt ud af det største løb i Hong Kongs væddeløbskalender.

Triumfen i Hong Kong Cup (Gr.1) er med til at afrunde et forrygende år for både Kirsten Rausing og Lanwades Stud, der med Archipenkos arvtager Sea The Moon (Sea The Stars) har fået en hingst i verdensklasse med 15 individuelle vindere af 20 løb i fem lande – heriblandt Gruppe-3-vindene Quest For The Moon og Noble Moon.

Sea The Moon er dermed endnu bedre end faderen Sea The Stars var som førsteårgangshingst, og igen i 2019 lader Lanwades ham bedække til den oprindelige bedækningstakst på 15.000 pund.


Se eller gense The Hong Kong Cup (Gr.1) herunder:

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top