fbpx

“Fuld tillid til beslutningstagerne”

Som det er fremgået er adskillige heste på det seneste handlet fra Klampenborg til Aalborg. Helt præcis en håndfuld efter sæsonafslutningen i hovedstaden.


Kvintetten består af Pinocchio, Composed, Don’t Lose, Rightquest Carlras og Aventador.

Ret så opsigtsvækkende, for der er akkurat nu igen garanti for, at der skal afholdes galopløb i Aalborg næste år. Afgørelsen omkring fremtiden for de danske baner afgøres i løbet af de kommende uger.

“Vi tror der også skal rides galopløb i Aalborg i 2015″, fortæller Bente Østergaard, som sidder i bestyrelsen på den kombinerede trav- og galopbane. “Vi har fuld tillid til de mennesker, som skal træffe beslutningerne”.

Der er lige nu flere fuldblodsheste i træning i den nordjyske region i forhold til samme tidspunkt i fjor.“Et sundhedstegn”, mener Bente Østergaard, som selv er involveret i et af de nye køb, med den nu tidligere Susanne Johansen-trænede Pinocchio.

“En lækker hest. Du kan tro vi er glade for den”, siger Bente Østergaard.

På fredag mødes repræsentanter for hovedforbundene i dansk travsport og dansk galopsport, med topfolk fra organisationer for at diskutere 2015.Hidtil omfatter næste års sæsonplan for de danske baner kun januar og februar, med totalt 20 løbsdage. Fire på banerne Lunden, Odense, Aarhus, Skive og Aalborg.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top