I to år og otte måneder var Fredrik Reuterskiöld øverste chef for Svensk Galopp. I dette interview fortæller han om sin tid i organisationen, de vedvarende udfordringer for sporten i Sverige – og ikke mindst hans egen fremtid.
”Det sjoveste har været at træde direkte ind i en helt ny verden i forhold til det at være galoptræner. At blive chef for en kæmpe administration med budgetarbejde på et helt andet niveau har været en spændende del af min hverdag. Men samtidig også lidt ærgerlig”, siger 48-årige Fredrik Reuterskiöld.
”Ærgerlig forstået på den måde, at jeg hurtigt blev langt mere isoleret fra selve sporten og dens aktive, end jeg havde forestillet mig. Jeg troede, at jeg fortsat skulle have en fod med på det sportslige plan, og at mine mange år som galoptræner på højeste skandinaviske eliteplan ville blive et større aktiv for organisationen”.
”Men når det er sagt, så har Svensk Galopp en fantastisk kompetent sportschef i Dennis Madsen, og hos ham er sporten i gode hænder”.
Da Fredrik Reuterskiöld den 1. februar 2018 tiltrådte stillingen som administrerende direktør i Svensk Galopp, havde han især to store udfordringer foran sig.
Separationen fra ATG og udviklingen af Bro Park.
”Svensk Galopp skulle finde vej gennem opløsningen af et 45-årigt spillemonopol. I dag fungerer ATG som et selvstændigt spilleselskab, og det går rigtig godt – men der er stadigvæk meget at gøre og store udfordringer omkring nye IT-løsninger, TV-produktioner og i det hele taget eksponeringen af galopsporten, som fortsat ligger langt under den opmærksomhed der tildeles travsporten”.
”Netop disse tre udfordringer ville jeg have fokuseret meget på fremover”, siger Fredrik.
”Men den største del af mit job, hvor jeg virkelig følte, at jeg kunne gøre en indsats og bruge mine 30 års erfaring i sporten, var at gøre Bro Park til et velfungerende løbs- og træningsanlæg”.
”Da jeg kom til Stockholm i 2018, var Bro Park et kaos. Både praktisk og økonomisk. I perioden fra januar 2018 og til i dag har vi formået, at bringe omkostningerne ned med seks millioner kronor per år”.
”På halvårsbudgettet ligger Svensk Galopp mange millioner bedre end budgettet, og der er gjort meget for at nå hertil. For eksempel at ansætte de rette personer til de rigtige stillinger”.
”Alt sammen har været med til, at få Svensk Galopps største satsning nogensinde til at fungere – og jeg mener det når jeg siger, at både Bro Park og Svensk Galopp som helhed er i bedre skik nu, end da jeg tiltrådte”.
Opbakningen forsvandt
Men også flere andre ting har ændret sig siden Fredrik Reuterskiöld ankom til Stockholm.
”Bestyrelsen i dag er en helt anden end den der ansatte mig, og det står jo klart for enhver, at jeg ikke havde samme opbakning længere”.
”Fra at have fuldt fokus på de store linjer i driften af Svensk Galopp AB, var vi pludselig tilbage til de gamle diskussioner om hvorvidt Svenskt Derby skal være åbent for importer eller lukket for svensk- eller skandinaviskopdrættede, eller hvor mange storløb vi skulle have i forhold til Järnhandicaps”.
”Og dér har jeg bare ikke samme opfattelse som den nye bestyrelse angående fremtiden. Opbakningen forsvandt, og så måtte der ske en ændring”.
Livspassionen
På intet tidspunkt under samtalen lyder Fredrik Reuterskiöld bitter, og i modsætning til tidligere topchefer i administrationen mærkes nerven, der uden tvivl sikrer Fredriks fremtidige forhold til galopsporten.
”Jeg er vokset op i galopsporten. Begge mine forældre trænede heste, hvilket smittede af på mig og mine brødre, der også blev professionelle galoptrænere”.
”At være direktør for Svensk Galopp var et nyt eventyr i mit liv indenfor sporten, men at træne heste er en livspassion for mig, og selvfølgelig tænker jeg på at genoptage licensen”.
”Det ville i så fald betyde, at jeg og min hustru Lisa skulle starte helt forfra og genopbygge virksomheden ’fra scratch’.
Fremtiden for galopsporten i Skåne
Der har nu længe været stille omkring anlægningen af en ny galopbane i området Bara, ca. 20 minutters kørsel øst for Malmö.
Ligger Fredrik inde med nogen særlig viden?
”Nej, det gør jeg ikke, for Bara-projektet har aldrig ligget på mit bord”.
”Det er de individuelle galopselskaber i henholdsvis Göteborg, Stockholm og Malmö der i realiteten ejer denne type projekt inden det bliver operativt. Det er disse ejere – galopselskaberne – der skal blive enige om købet af grunden og etablering af banen”.
”Først derefter skal projektet overleveres til selskabet Svensk Galopp AB, hvor jeg indtil for nylig havde alle mine ansvarsområder”.
”Projektet nåede så at sige aldrig at havne på mit bord, men fremtiden for galopsporten i Skåne er selvfølgelig noget jeg hele tiden har været bekymret for. Der er virkelig mange problemstillinger der skal tages hånd om, og hvis ikke det løses, kan hele svensk galopsports eksistens være truet”, vurderer Fredrik.
”For mig at se, er der kun én vej for galopsporten i Skåne, og det er købet af grunden i Bara og etableringen af en ny bane – for hvordan vi end vender og drejer det, kommer galopsporten ikke til at fortsætte til evig tid på Jägersro”.
”Lige nu taler jeg kun som en svensk galopentusiast, og jeg synes, at efter en række år hvor både Bro Park og Göteborg har modtaget meget kærlighed, så må turen være kommet til Skåne-regionen”.
Bro Park eller Jägersro?
Fredriks vurdering af Skåne-galoppens fremtid leder til det sidste spørgsmål.
Ser han sig selv som træner på Bro Park, som han de senere år selv har været med til at bygge op, eller drømmer han om at komme tilbage til Skåne hvor han igennem mange år var blandt de mest succesrige trænere – bl.a. med sine tre Derbyvindere Zenato, Mad Dog Slew og Swing That Cat?
”Jeg har boet i Skåne hele mit liv og flyttede kun til Stockholm for jobbets skyld. Dertil bor de fleste af mine venner og en stor del af min familie i Skåne, så hvis valget falder på en genoptagelse af trænerkarrieren, kan jeg i første omgang ikke se mig selv andre steder end i Skåne”, svarer Fredrik og afslutter:
”Men først skal jeg selvfølgelig lige lande ovenpå de seneste hændelser. Nu følger jeg min søn i skole hver dag og får set mere til min familie. Det er en tid der aldrig kommer tilbage”.
