fbpx

Fredrik Reuterskiöld bliver på Jägersro i år

Den tredobbelte svenske Derbyvinder, Fredrik Reuterskiöld, kommer definitivt ikke til at flytte en del af virksomheden til Bro Park i 2016. 


Fredrik Reuterskiöld. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Fredrik Reuterskiöld. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Tiden er løbet ud, nu starter hovedsæsonen og hestene bliver ikke flyttet til Stockholm midt på året”, fortæller han til GalopSport.

Fredrik Reuterskiöld meldte i fjor ud, at han sigtede på, at flytte til den nybyggede Bro Park lidt udenfor den svenske hovedstad.

Planerne er nu lagt på is, men det er stadigvæk trænerens håb, at de kan udføres efter sæsonafslutningen.

“Den eneste grund til, at vi ikke flytter nu er, at banen ikke er færdigbygget. Nu ser vi hvordan det hele udvikler sig henover sæsonen og så tager vi planen op til revision igen sidst på efteråret”, siger Reuterskiöld, som har indledt foråret eminent hjemme på Jägersro med tre sejre i otte starter.

Stalden har tilmed allerede rundet trekvart millioner svenske kroner i indtjening – godt hjulpet af store præmier i Dubai, hvor både Giftorm og Dolly Dagger hver løb over en kvart million ind til Mr Ascot.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top