fbpx

Fourtimer til Olsen og Chaves – og en overlegen 2-årsvinder fra Lea

Bent Olsen og Elione Chaves tog tre sejre sammen plus en enkelt hver ved siden af, da de dominerede Klampenborgs sommerlørdag, som også bød på to sejre og en double til Lone Kaj-Nielsen samt to vindere til den forsvarende jockeychampion Oliver Wilson.



Oliver Wilson lagde bedst ud med to sejre i træk. Den første kom i hus i årets første 2-årsløb med Lea Olsen-trænede Giovanni Torkdahl.

Lope De Vega-sønnen så ud til at være i fuld kontrol samtlige 1100 meter, og da Wilson gav ham marchordre i opløbet, forsvandt han legende let væk fra sine konkurrenter og vandt med seks længder foran Bent Olsens duo Glory Of Lancome (Cotai Glory) og Miss Jandova (Kahyl).

Giovanni Torkdahl og Oliver Wilson på vej mod en suveræn debutsejr foran Glory Of Lancome og Miss Jandova. Foto: Burt Seeger.

Giovanni Torkdahl ejes af Ole Torkdahl, som købte hingsten for 20,000 pund på april måneds Goffs UK Breeze Up Sale i Doncaster, hvor andenhesten Glory Of Lancome ligeledes kom fra.

Den fukse hingst er ud af den ustartede Street Cry-datter Carte De Visite, som selv er halvsøster til Breeders’ Cup Classic (Gr.1) og QEII Stakes (Gr.1)-vinderen Raven’s Pass (Elusive Quality) og til Breeders’ Cup Handicap (Gr.3)-vinderen Gigawatt (Wild Again).

Giovanni Torkdahl og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

En anden søster til Carte De Visite, Coronado’s Quest-datteren Dovie, er udover Grade-3-placerede Doyouknowsomething (Awesome Again) også mor til den svenske Derbyvinder Bullof Wall Street (Tapizar).

Lea Olsen har først og fremmest meldt Giovanni Torkdahl i Goffs Futurity Stakes på Klampenborgs Derbydag – et løb hun vandt i fjor med King Ferdinand (Elusive City).

Træner Lea Olsen og ejer Ole Torkdahl tager imod Oliver Wilson på den overlegne 2-årsvinder Giovanni Torkdahl. Foto: Burt Seeger.

Oliver Wilson stod også bag Bent Olsens første dagssejr, da han i Ole Larsen Young Riders’ Championship red Gitte Friis og Gunnar Ferdinands Miss Twenty (Appel Au Maitre) til en overlegen sejr foran Easter Surprise (Mayson) og Mygirlcharlie (Myboycharlie).

Miss Twenty og Oliver Wilson vinder foran Easter Surprise og Mygirlcharlie. Foto: Burt Seeger.

Miss Twenty og Oliver Wilson. Foto: Burt Seeger.

Miss Twenty og Oliver Wilson efter sejren i første runde af Ole Larsen Young Riders’ Championship. Foto: Burt Seeger.


Bent Olsen kunne senere nyde 3-årige Irish Fire (Make Believe) vinde sit livs første sejr i Derbytesten over 2200 meter.

Irish Fire, der ejes af SVD A/S og er søn af den tidligere norske Derbyvinder Kimola (King’s Theatre), var tilbage på Klampenborgs græs for første gang i år, efter at have prøvet Jägersro med skiftende held.

Elione Chaves sendte straks den stærke hingst til front, og derfra dikterede brasilianeren tempoet hele vejen.

Irish Fire og Elione Chaves vandt overlegent fire længder foran Silver Wings og Harlekin. Foto: Burt Seeger.

Ind på opløbet forsøgte Oliver Wilson at nå frem med favoritten Silver Wings (Appel Au Maitre), men det var umuligt at fange Irish Fire, som vandt med fire længder.

Silver Wings havde siden ni længder til Harlekin (Mastercraftsman), som med hals henviste Longchamp (Evasive) til fjerdepladsen.

Irish Fire med træner og glade ejere. Foto: Burt Seeger.


Mindre end en halv time senere blev Irish Fire skiftet ud med Irish Hope.

Lone Kaj-Nielsens Kingman-søn, der blev købt på Breeze Up i Dubai i fjor, fik i sin første start på Klampenborgs græs i år aflagt sin maidentitel med hals foran Codify (Lawman) og My Brahmin (Kahyl) – og igen var Elione Chaves i bøjlerne på vinderen.

Irish Hope og Elione Chaves holder indvendige Codify og udvendige My Brahmin bag sig. Foto: Burt Seeger.

Irish Hope og Elione Chaves holder indvendige Codify og udvendige My Brahmin bag sig. Foto: Burt Seeger.

Irish Hope og Elione Chaves med Lone Kaj-Nielsens repræsentant Peter Leth Keller. Foto: Burt Seeger.

Chaves vandt også det efterfølgende Klasse-5-handicap med Anneli Hambraeus’ Seashell Pearl (Mingun), som slog Des Pa Cito (Mutajally) og Columbia (Appel Au Maitre).

Seashell Pearl vinder foran Des Pa Cito og Columbia. Foto: Burt Seeger.

Seashell Pearl og Elione Chaves. Foto: Burt Seeger.

Elione Chaves efter sejren med Anneli Hambraeus’ Seashell Pearl. Foto: Burt Seeger.

Seashell Pearl. Foto: Burt Seeger.


Og så manglede Chaves blot også at vinde lørdagens hovedbegivenhed, Deloitte Cup, med Lone Kaj-Nielsens Nascetta (Dubawi) for at tage sin fjerde dagssejr på stribe og ligeledes give Bent Olsen vinder nummer fire.

Det holdt dog hårdt, for Nascetta blev presset helt til målstregen af sin staldkammerat Grey Flash (The Factor), men Chaves fik på mesterlig vis slået contra og formåede at presse Nascetta først over stregen.

De to Lone Kaj-Nielsen-ejede heste havde lidt over en længde til Charming Knight (Decorated Knight) på tredjepladsen.

Nascetta slog contra på staldkammeraten Grey Flash og vandt Deloitte Cup med det mindst mulige. Foto: Burt Seeger.

Nascetta slog contra på staldkammeraten Grey Flash og vandt Deloitte Cup med det mindst mulige. Foto: Burt Seeger.

Deloitte Cup blev en double for Lone Kaj-Nielsen og Bent Olsen med Nascetta (th) og Grey Flash. Foto: Burt Seeger.

Rebecca Stålhandske vandt med Rune Ohlsson-trænede Negroamaro (Academy Award), der nedkæmpede Red Hunting Hawk (El Kabeir) med kort hoved, hvorefter staldveninderne Revolutme (Fast Company) og Marshi (Adaay) blev tredje og fjerde.

Negroamaro og Rebecca Stålhandske vinder foran Red Hunting Hack, Revolutme og Marshi. Foto: Burt Seeger.

Negroamaro og Rebecca Stålhandske vinder foran Red Hunting Hack, Revolutme og Marshi. Foto: Burt Seeger.

Negroamaro og Rebecca Stålhandske vinder foran Red Hunting Hack, Revolutme og Marshi. Foto: Burt Seeger.

Rune Ohlsson tager imod Negroamaro og Rebecca Stålhandske. Foto: Burt Seeger.

Løbsdagen blev afsluttet med endnu en afdeling af Ole Larsen Young Riders’ Championship, og hér var Mathilde Lund Johansen overlegen i bøjlerne på Rikke Rohbach Bonde-trænede Carmen Torkdahl (Appel Au Maitre), som førte hele vejen og slog Ringo (Moohaajim) med fire længder.

Carmen Torkdahl vinder let sit livs første sejr foran Ringo og First Shamrock. Foto: Burt Seeger.

Carmen Torkdahl og Mathilde Lund Johansen. Foto: Burt Seeger.

Mathilde Lund Johansen på ryggen af Carmen Torkdahl. Foto: Burt Seeger.

Mathilde Lund Johansen fik overrakt præmien efter Ole Larsen Young Riders’ Championship-sejren af Kim Andersen. Foto: Burt Seeger.
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top