fbpx

Første vinder for Hallucinate

Endnu en skandinavisk førsteårgangshingst har fået sin første vinder på banen. Mandag var turen kommet til Street Cry-sønnen Hallucinate, der triumferede igennem sin 2-årige søn Joker Face i et maidenløb på Jägersro.


Joker Face aflægger maidentitlen for Kajsa Lindsjö og bliver første vinder efter Hallucinate. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.
Joker Face aflægger maidentitlen for Kajsa Lindsjö og bliver første vinder efter Hallucinate. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

Joker Face, der trænes af Hans Adielsson, er en halvsøster til Jägersros stjernesprinter og nylige Gruppe-3-vinder I Kirk (Eishin Dunkirk), til 1000 Guineas-vinderen Pocahontas Face (Layman) og til højkapable Jammy Action (Tertullian).

Joker Face er opdrættet af Staffan Lidbecks Löberöd Hästklinik AB og ud af den amerikanske hoppe I Could, som i år har en hoppeåring efter Reliable Man og et hingstføl efter Appel Au Maitre.

Hallucinate ejes af Scanstar Farm AB og har tilbragt sine første bedækningssæsoner på Ljungstorps Gård i Skåne.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top