fbpx

Føltid: Hoppeføl ud af den syvdobbelte vinder Arize

På Stestrup Møllegaard på Sjælland kom det første af fire ventede føl til verden i går morges, da den syvdobbelte vinder Arize folede et velstillet og kvikt hoppeføl efter Juniper Tree.


Arize med sit hoppeføl efter Juniper Tree (Galileo). Foto: Privat.

“Hun kom hurtigt og ukompliceret til verden kl. 3:35, og hun er andet føl ud af Arize, der i fjor folede en hoppe efter Appel Au Maitre“, fortæller opdrætter Stine Julø.

Arize er efter Norfolk Stakes (Gr.2)-vinderen Approve og ud af den vindende Seattle Slew-datter Raise, der er mor til tre øvrige vindere og selv er halvsøster til Railway Stakes (Gr.2)-vinderen Lizard Island (Danehill Dancer) og Stakes-vinderen Inflate (Forty Niner), mens en anden søster, ustartede Multiply (Easy Goer), er mor til den amerikanske Grade-1-vinder og avlshingst Corinthian (Pulpit).


Arize sikrer anden dagssejr til Alan Wallace og tredje til Sandra Brolin. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.
Arize vinder herover på Bro Park for Alan Wallace og træner Sandra Brolin. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Tredjemoderen Number (Nijinsky) var dobbelt Grade-2-vinder i USA og mor til både Grand Criterium (Gr.1)-vinderen Jade Robbery (Mr Prospector) og andre avlshingste som Numerous (Mr Prospector) og Chequer (Mr Prospector). Sidstnævnte stod i en årrække opstaldet på Meridian Stutteri i Norge.

Number er helsøster til avlshoppen Bound, der bl.a. er mor til Gruppe-1-vinderen Archipenko (Kingmambo), der var en indflydelsesrig avlshingst hos Kirsten Rausing på Lanwades, og desuden er hun halvsøster til Nureyev (Northern Dancer), der både var champion som væddeløber og avlshingst, samt til Fairy Bridge (Bold Reason), der igen blev mor til legendariske Sadler’s Wells (Northern Dancer).

Arize havde vundet to gange som 3-årig i England før hun importeret til Sverige, hvor hun i Sandra Brolins træning vandt yderligere fem gange fra 1000 til 1400 meter på Bro Parks dirt track og opnåede et handicap på 80.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top