fbpx

Flot opløbskamp i Aalborg-premieren

Galopsæsonen på Aalborg Væddeløbsbane kom i gang med silende regnvejr mandag eftermiddag, men det blev en flot og seværdig opløbskamp mellem jockey Sara Slot og amatørrytter Louise Møller.


En kamp som sidstnævnte vandt på ryggen af lokalt trænede Honourable Chap, mens Chamber Music blev nummer to.

Sara Slot havde Chamber Music hurtigt ud af boksen og overtog føringen fra start. Louise Møller dirigerede Honourable Chap op forrest i feltet og skyggede den førende hele vejen ind på lige bane, hvor hun gik til angreb udvendigt for Chamber Music.

Hele vejen ned gennem opløbet kæmpede de to heste hoved ved hoved, og i sidste galopspring nåede Honourable Chap foran til kneben sejr.

Half Sister/Bente Skovsgaard og Star Row/Ellen Piltoft sluttede på de næste pladser.

Honourable Chap er en 7-årig mørkebrun vallak efter Be My Guest.

Han ejes af Helle og Finn Andersen og trænes af Helle Andersen selv.

Sæsonens andet løb på Aalborg Væddeløbsbane blev vundet af Gurli Madsens Montfort, der under Le Tølbøll afviste angreb fra Shebang/Christina Christiansen og Edinburgh/Ellen Piltoft.

Montfort var favorit i løbet.

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top