fbpx

Fire nye åringer til Skandinavien på Goffs Sportsman’s sidste dag

Fredag afsluttedes den store irske auktionsuge over fuldblodsåringer på Goffs, og det blev med yderligere fire heste på vej til Sverige og Danmark. Tre til Bent Olsen og en enkelt til Francisco Castro. De to trænere fik handlet henholdsvis otte og seks heste i løbet af ugen.


Bent Olsen og stort satsende Kjeldsbjerggaard ApS lagde for ved lot 852, en brun hoppe efter Lilbourne Lad (Acclamation) ud af Rainbow Quest-datteren Gold Strike.

Åringen er søster til to vindere, og moderen Gold Strike er halvsøster til Listed-vinderen Barboukh og mormor til så gode navne som Barbola og Norwegian Pride.

Desuden er hun nært relateret til den skandinaviske champion Sir Lando.

Også lot 918 fandt vej til Bent Olsen.

En fuks hoppe efter Tagula ud af Riviera Romance (Zamindar), som er søster til Gruppe-3-vinderen Emerald Star og ud af Listed-vinderen Ares Vallis.

Lot 925.
Lot 925.

Endelig sikrede Kjeldsbjerggaard ApS sig lot 925, en mørkebrun hoppe efter Camacho ud af Shamaness (Darshaan).

Åringen har en Listed-placeret søster i Sognando La Cometa (Clodovil), og mormoderen er søster til Gruppe-3-vinderen Satin Flower, som igen har produceret Gruppe-1-vinderen og avlshingsten Lujain.


Lot 623.
Lot 623.

Francisco Castro kunne styrke Jägersro-stalden yderligere med lot 625, en fuks hoppe efter Casamento ud af Listed-placerede Marseille Express (Caerleon).

Marseille Express er i forvejen mor til Stakes-vinderen Paris Return og Stakes-placerede Tycoon Doby, og hun kommer fra samme familie som den europæiske championsprinter fra 1984, Committed, som igen er mor til Grade-1-vinderen Pharma og mormor til den mangedobbelte Grade-1-vinder English Channel.


Her følger en samlet liste over de skandinaviske køb fordelt på de fire auktionsdage på Goffs. Klik på lotnummeret for at se katalogsiden:

Lot Farve, køn Far Mor Morfar Køber
57 Fuks hingst Exchange Rate Forever After Sadler’s Wells Mac Racing
65 Brun hingst Camelot Give A Whistle Mujadil Thaer Deleimi
140 Brun hingst Nathaniel Mail Express Cape Cross Hans Adielsson
165 Fuks hingst Mastercraftsman Moment Juste Pivotal Per Larsson & Robert Kjellin
257 Fuks hingst Power Senhall Halling Håkan Rosengren & Paul Jarlsbo
386 Brun hoppe Casamento Atamana Lahib Nina K AB
415 Brun hingst Mastercraftsman Butterfly Blue Sadler’s Wells Francisco Castro
490 Mørkebrun hingst Hat Trick Visalia Dansili Kjeldsbjerggaard ApS
614 Brun hingst Rock Of Gibraltar Maggie The Cat Fasliyev Jessica Long
623 Fuks hoppe Casamento Marseille Express Caerleon Mac Racing
654 Mørkebrun hoppe Big Bad Bob Odessa Sadler’s Wells Kjeldsbjerggaard ApS
778 Brun hoppe Roderic O’Connor Anthyllis Lycius Kjeldsbjerggaard ApS
781 Brun hingst Society Rock Ava’s World Desert Prince Stefan Uppström
786 Brun hingst Footstepsinthesand Basandere Green Tune Kjeldsbjerggaard ApS
808 Mørkebrun hoppe Footstepsinthesand Carini Vettori Kjeldsbjerggaard ApS
852 Brun hoppe Lilbourne Lad Gold Strike Rainbow Quest Kjeldsbjerggaard ApS
918 Fuks hoppe Tagula Riviera Romance Zamindar Bent Olsen
925 Mørkebrun hoppe Camacho Shamaness Darshaan Kjeldsbjerggaard ApS
Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top