Efter anden indsats til millionopgøret Stockholm Cup International (Gr.3) er fem af de tilbageværende 21 kandidater trænet udenfor Skandinavien.
David Menuisier, der i 2018 vandt Stockholm Cup med Thundering Blue (Exchange Rate), har i år meldt 5-årige Blue Cup (Kendargent), der kan få sin nærmeste opgave i lørdagens Ebor Handicap i York og lige nu står efter et omregnet skandinavisk handicap på 94.
De øvrige potentielle internationale deltagere i Stockholm Cup International (Gr.3) er:
Outbox (Frankel), Archie Watson, 95
Red Verdon (Lemon Drop Kid), Ed Dunlop, 93
Folamour (Intello), Edouard Monfort, 90
Port Etienne (Olympic Glory), Francoise Rohaut, 89
Listen toppes med 98 af Niels Petersen-trænede Square De Luynes (Manduro), der har vundet de seneste to års udgaver af Gruppe-3-løbet.
Square De Luynes har ikke startet siden sidste års sejr, men han sæsondebuterer på søndag i Marit Sveaas Minneløp (Gr.3) hjemme på Øvrevoll.
Sådan ser anmeldelseslisten til Stockholm Cup International (Gr.3) ud efter anden indsats: