fbpx

Farvel til 13-årige Finn Ind Again

Efter 95 starter med 15 sejre til følge, er 13-årige Finn ind Again blevet aflivet. ”Han klarede ikke følgerne af en kodebehandling”, siger træner Inge Mette Dejgaard. “Det er en behandling han har klaret tidligere, men altså ikke denne gang”.


Finn Ind Again og Dina Danekilde. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Finn Ind Again. Foto: Burt Seeger / US Photo.

”Det er tungt at sige farvel til en hest, som jeg købte på åringsauktionen til ejere, som har holdt ved igennem hele forløbet”.

”Finn ind Again virkede ikke træt af livet som væddeløber. Han var forberedt mod endnu en sæson, men sådan kom det ikke til at gå”, konstaterer Inge Mette Dejgaard, der vurderer sejren i Skandinavisk Grand Prix foran Peas And Carrots i 2011 som karrierens klare højdepunkt.

”Men der var også mange andre dejlige sejre. Ham glemmer vi aldrig, en fantastisk hest som vi havde så stor glæde af igennem mange år”, roser Inge Mette Dejgaard.

Finn Ind Again tog sin karrieres sidste sejr i 2018-udgaven af Skandinavisk Ladies Cup med Cecilie Sjørup-Johnsen i bøjlerne.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top