fbpx

Familien Tølbøll på jagt efter årets første vinder

Midtvejs i august har Le og Jørgen Tølbøll fortsat deres første sæsonsejr til gode. Far og datter har endnu aldrig haft en sæson uden sejr. ”Vi har hidtil kun startet halvdelen af vores fire heste”, fortæller Le lørdag morgen.


Red Zone vinder under Le Tølbøll. Foto: Burt Seeger.
Red Zone vinder under Le Tølbøll. Foto: Burt Seeger.

Begge løber i Klampenborg i dag.

“Både Red Zone og Margiduddi får i dag gavn af gavn af deres løb i Klampenborg for en uge siden, og jeg tror på en forbedret præstation for dem begge”, bedømmer trænerdatteren.

Staldens flagskib Borodino med 78 i tal sæsondebuterer først ved søndags-galoppen i Aarhus.

”Han er slet ikke i topform. Konditionsmæssigt er han hvor han skal være, men der mangler fart i kroppen. Han fik en mindre skade i en sene ude i folden, og det er tvivlsomt om vi når at ramme topformen med ham i år”.

”Han starter primært i morgen, fordi feltet blev forholdsvis smalt, og vi måske kan få lidt penge med hjem”.

Borodino med træner Jørgen Tølbøll og jockey Le Tølbøll. Foto: Burt Seeger / US Photo.
Borodino med træner Jørgen Tølbøll og jockey Le Tølbøll. Foto: Burt Seeger / US Photo.

Den tidligere Bent Olsen-trænede Appcor har endnu debuten til gode i regi Jørgen og Le Tølbøll.

”Han er tæt på at være startklar. Det bliver under ingen omstændigheder nogen stor sæson for os i år, men vi skal ikke på markedet og hente nye heste ind, vi holder os til de fire vi har i stalden nu”, sammenfatter Le Tølbøll.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top