Det første galopløb på dansk grund i 2020 endte i “dead heat” mellem Torben Christensen-trænede Emilie (Center Divider) og Rikke Rohbach Bondes Tiger’s Carlras (Juniper Tree).
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2020/04/94961204_2936009429826417_1916975952974315520_o.jpg)
De to 3-årige hopper kom begge med sene angreb og henviste på de sidste meter 4-årige King’s Tavern (Hallucinate) til tredjepladsen. Det betød en deling af 19.500 kroner mellem de to vindere.
Emelia, der ejes af Kristian Andersen og Stald Aros, debuterede i opgøret og udnyttede lærling Liam Dorans lettelse. Tiger’s Carlras, som fik sin debut med en andenplads i Klampenborg i fjor, blev derimod redet med 2,5 kilos overvægt, og der var således 5,5 kilos forskel på de to hopper.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2020/04/94541066_2936043926489634_1332255261301145600_o.jpg)
Eftermiddagens andet galopløb i Aarhus endte på Kaj Sørensens hænder, da lærling Susanne Lyseng red Søren Brun (Appel Au Maitre) til sejr foran A Dream Carlras (Juniper Tree).