fbpx

€2,000 voucher til vindende ejer i ITM Dansk Oaks

Irish Thoroughbred Marketing har indgået partnerskab med Klampenborg Galopbane omkring sponsoratet af søndagens hovedbegivenhed, ITM Dansk Oaks.


Alex Cairns ses her overrække Jan-Erik Neuroth ITMs voucher på 2,000 euro efter Mystery Nights sejr i ITM Amacitalöpning i 2021. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

“Det er en perfekt dag for ITM at være til stede i Danmark på. Vi er en organisation der grundlæggende promoverer Irland som et førende land at opdrætte, købe og eje væddeløbsheste i, og heste handlet i Irland har opnået fabelagtige resultater over hele Skandinavien. Både hvad angår succes og investeringsværdi”, fortæller Alex Cairns, som den seneste uge har rejst rundt i Skandinavien for at besøge trænere og overvære væddeløbsdage.

“Årets svenske og norske Derbyvinder Hard One To Please er både født i Irland og handlet på en irsk auktion. Som åring kostede han kun 8,000 euro, og han har været en sand drømmehest for sine ejere med mere end 185,000 euro i samlet indtjening”, fortsætter Alex, som også fremhæver Stroxx Carlras.


Annike Bye Hansen og Oliver Wilson efter sejren i Svenskt Derby med Hard One To Please. Foto: Stefan Olsson / Svensk Galopp.

“Også Stroxx Carlras leverede en svensk/norsk Derby Double i fjor, og så har han yderligere tilfælles med Hard One To Please, at han er efter en irsk avlshingst, er opdrættet i Irland og købt på en irsk auktion”.

Stroxx Carlras blev rent faktisk købt med hjælp fra en Irish Thoroughbred Marketing auktions-voucher på 2,000 euro, og på søndag uddeles igen en voucher på samme beløb til vinderen af ITM Dansk Oaks”.

“Vi er rigtig glade for at kunne udvide vores sponsorater i Skandinavien til også at inkludere Dansk Oaks på Klampenborg”.

“ITM har skabt nære relationer til vores skandinaviske venner og vi elsker at byde dem velkommen til Irland til både auktioner og andre besøg”.

“Ved at indgå et nyt partnerskab med Klampenborg håber vi på at yderligere kunne konsolidere vores tætte bånd til Skandinavien og at få lov til at assistere endnu flere trænere, hestejere og opdrættere i jagten på succes i Irland”.


Herunder kan du se Alex Cairns blive interviewet af Svensk Galopps David Crona på Bro Park efter ITM Amacitalöpning i søndags. Løbet blev vundet af Wido Neuroth og Stall Perlens Starlight Song (Starspangledbanner).

Picture of Filip Zwicky

Filip Zwicky

Stifter / Ansvarshavende redaktør. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top