Onsdagens fem Lunch-opgør på Jägersro blev fordelt mellem tre ryttere. Oliver Wilson og Valmir De Azeredo sejrede hver to gange, mens det blev til en enkelt pind for Jacob Johansen.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/09/i-JztPTLT-X5.jpg)
Jacob lagde ud med at vinde overlegent med 10 længder på ryggen af Jessica Longs 3-årige Ray’s Moon (Sea The Moon), som endelig kunne aflægge sin maidentitel over 2400 meter foran Inga Lilla (Appel Au Maitre) og Stargaze (Swipe).
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/09/i-svMzbkV-X5.jpg)
Dernæst tog Valmir De Azeredo den første af to dagssejre for sin arbejdsgiver Fredrik Reuterskiöld, da Bugatti BF (Creative Cause) vandt 3-årshandicap over 1730 meter foran Beckham (Shalaa) med Oliver Wilson og Diamond Soul (Profitable) med Madeleine Smith.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/09/i-g3CFdrD-X5.jpg)
Senere vandt Azeredo og Reuterskiöld også Silverhandicap med Fast Forward (Reliable Man) foran Madeleine Smiths Brazen Soul (Brazen Beau) og Susanne Berneklints Deadline Day (Line Of David).
I mellemtiden havde Oliver fået dagens første sejr i bøjlerne på Hans-Inge Larsens Primacor (Primatico). Også hér blev Madeleine Smith nummer to med sin egentrænede Oliver’s Dream (Uppercut Action).
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/09/i-P2z92jj-X5.jpg)
Og endelig rundede Oliver Wilson det lille program af med sejr på ryggen af Lennart J:r Reuterskiölds Crystal Keys (Appel Au Maitre), som med hals besejrede Annika Delinders Miss Rachel Zane (El Kabeir) og Jacob Johansen.
![](https://galopsport.dk/wp-content/uploads/2023/09/i-gX8M68G-X5.jpg)