fbpx

“Det var en billig Guineas-vinder”

Spillet til 16 gange pengene vandt Unwanted Beauty i lørdags det klassiske 1000 Guineas på Øvrevoll. Træner Annike Bye Hansen var dog ikke lige så overrasket som spillerne.


”Slet ikke – og navnlig ikke efter hendes gode arbejde sidste mandag”, fortæller en glad Annike Bye Hansen til GalopSport.

“Det var et meget positivt arbejde, som fik mine forhåbninger til at stige. Vi købte hende i februar igennem Walter Buick”.

”Jeg syntes umiddelbart, at hun var lidt for dyr til en pris på 12.000 guineas, men de ord trækker jeg i mig igen”.

Sandro De Paiva og Unwanted Beauty (Iffraaj) vinder Norsk 1000 Guineas. Foto: Anders Kongsrud/www.hesteguiden.com.

Unwanted Beauty var hårdt brugt som 2-årig, hvorfor jeg med vilje kun har startet hende en enkelt gang inden 1000 Guineas”.

“Jeg tror, at der findes yderligere udvikling i hende, men ved ikke hvor hun løber næste gang. Der findes ikke så mange løb for en hest som hende, og jeg vil jo helst lade hende møde jævnaldrene”.

“Det kan måske blive et 3-årshandicap på Bro Park, men der er lang tid til det løb den 4. september”.

Den klassiske vinders træner sadler ingen hest på Øvrevolls næste løbsdag – på onsdag med lunchgalop.

Med den klassiske sejr er Annike Bye Hansen oppe på tredjepladsen i Øvrevolls trænerliga med 424.173 norske kroner.

Efter sejrene i Oslo Cup (Gr.3) og Norsk 2000 Guineas er Niels Petersen stukket af med 1.174.821 kroner foran Wido Neuroth med 760.805 kroner.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top