fbpx

“Det er nu vi skal stå sammen”

De kommende store besparelser i Svensk Galopp kræver et forbedret sammenhold, hvis organisationen og sporten som helhed skal tilbage på sporet, mener Stockholm-træner Madeleine Smith med base på Angarn.


”Jeg ved ikke hvor alle pengene er blevet af, men et faktum er, at rigtig mange er forsvundet”.

”Nu gælder det dog om, at vi holder sammen, og ikke bare spreder negative synspunkter”, fortsætter hun.

”Jeg bliver heller ikke overrasket, hvis nogle trænere vælger at lukke forretningen. Én har allerede gjort det, hvilket har bevirket, at jeg har fået hest i træning for vedkommende”.

”For min egen del kan besparelserne ikke dæmpe forventningerne til 2020, efter jeg i år har haft min hidtil bedste sæson i karrieren. Jeg har netop fået istandsat et ridehus, så jeg tror mine heste vil være tidligt på færde til den kommende sæson, hvor jeg indleder med 24 heste i træning”.

Madeleine Smith rider Espen Hill til en overlegen sejr i Svenskt St. Leger. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

Madeleine Smiths største triumf i det snart forgangne år var Espen Hills overlegne triumf i Svensk St. Leger. Helsinki-sønnen tog førstepræmiens 500.000 svenske kronor på fire længders afstand af Sankt Peder, og det var den brune vallaks femte sejr i syv starter siden han indledte sin løbskarriere i midten af maj. De to øvrige starter endte i andenpladser.

”Det ser faktisk bedre ud nu end på samme tidspunkt for et år siden. Jeg har fire meget spændende åringer, som ikke er på min officielle træningsliste endnu”.

Hvad er forklaringen på din gode sæson i 2019?

”En af forklaringerne er i hvert fald, at jeg fik samlet alle hestene på ét og samme sted, til forskel fra tidligere, hvor jeg havde dem stående på flere forskelige steder. Det gav ikke den ro og harmoni, som kræves for at kunne præstere”, forklarer Madeleine Smith og konkluderer:

Madeleine Smith sammen med Roger Asp på Bro Park. Foto: Elina Björklund / Svensk Galopp.

”Det vores sport har brug for, er nogle unge trænere, som kan tage kampen op med de ældre og etablerede. Det bedste eksempel er danske Marc Stott, som har imponeret mig”

“Det glæder mig på vegne af dansk galopsport, at han alligevel ikke tager til Jägersro”.

Marc Stott har nu officielt erklæret, at han bliver i Aarhus i mindst et år mere, før han tager stilling til en eventuel flytning.

Picture of Carsten Bundgaard

Carsten Bundgaard

Fokus: Skandinavien. Mere om forfatteren

Seneste artikler

Scroll to Top